Ferien nærmer sig: Sædding Centret klæder dig godt på til sol og sommer
Det er blevet sommer i Danmark, og i skoler, institutioner, på arbejdspladser og andre steder tripper folk for at komme hjem og holde en velfortjent sommerferie.
Snart venter en afslappende sommer med familie og venner, hvor solen forhåbentlig vil skinne.
Men selvom sommeren er dejlig og afslappende, kræver den også meget forberedelse.
Uanset om man skal sydpå, i sommerhus, på storbyferie eller noget helt fjerde, er der meget, man skal have styr på, inden ferien begynder.
I Sædding Centret kan man komme et langt stykke af vejen og sikre, at sommerferien kommer til at køre som smurt.
Matas: Stort udvalg af solcreme
For mange er det bedste ved sommeren de mange timer med sol, hvor man kan få lidt kulør på sin vinterblege hud.
Dog er det ikke ufarligt at opholde sig i solen, og man skal passe på ikke at blive solskoldet.
Heldigvis er der hjælp at hente.
I Matas i Sædding Centret har de et stort udvalg af solcreme, som kan sikre, at man trygt kan opholde sig i solen.
“Man skal selvfølgelig være opmærksom på, hvilken faktor man vælger. Kræftens Bekæmpelses anbefaling er, at man minimum bruger faktor 30, og der er faktisk mange producenter, som ikke laver solcreme lavere end faktor 30,” siger Sofie Ugelvig, der er butikschef i Matas i Sædding Centret.
Der findes flere forskellige typer solcreme både med og uden parfume, og man kan også få produkter, som er astma- og klimamærkede.
“Det er vigtigt, at man husker at bruge nok solcreme. En huskeregel er, at der skal bruges en håndfuld til en krop. Det svarer cirka til 20 milliliter for et barn og 40 milliliter for voksne,” siger Sofie Ugelvig.
Derudover er anbefalingerne, at man smører sig cirka hver tredje time og oftere, hvis man opholder sig i vand.
Matas har også andre produkter, der kan gøre dig klar til sommerferien.
I butikken i Sædding Centret kan man blandt andet også finde klipklappere og sandaler.
Læs mere Matas i Sædding Centret her
PhotoCare: Få minderne foreviget
Når man er på ferie, er det også vigtigt at få foreviget minderne til eftertiden.
Her står PhotoCare i Sædding Centret klar til at hjælpe.
“Vi kan hjælpe med forskellige typer af billeder. For eksempel sælger vi engangskameraer, som er blevet meget populære igen, men man kan også komme ind med sine egne billeder, og så kan vi printe dem ud på fotopapir,” siger indehaver af PhotoCare, Frank Leed.
Allerede inden ferien begynder, kan det være en god idé at smutte en tur ind forbi PhotoCare.
De laver nemlig byens billigste og bedste pasfotos, hvor man får fire styk for 129 kroner.
Og når ferien er veloverstået, er PhotoCare også klar til at hjælpe.
Man kan både få printet sine billeder ud i forskellige størrelser, og man kan også lave sin egen fotobog med billeder fra ferien.
“Vi har den fordel, at vi kan fremkalde billederne her i huset, og vi fremkalder i den bedste kvalitet. Det kan vi gøre i løbet af fem minutter. Man scanner en QR-kode, går ind og vælger sine billeder og hvilket format man vil have, og så printer vi dem ud her,” siger Frank Leed.
Samtidig har butikken i Sædding Centret et stort udvalg af andre varer, som også er brugbare på ferien.
For eksempel kan man købe kufferter i forskellige størrelser, og til børn er der også spil, malebøger og andet legetøj, som kan gøre bilturen eller ventetiden i lufthavnen lidt sjovere.
Læs mere PhotoCare i Sædding Centret her

Lene International Hairdesign: Gå nyklippet på ferie
Inden ferien for alvor går i gang, er det rart at være nyklippet.
Derfor er det en god idé at komme en tur forbi Lene International Hairdesign i Sædding Centret og få styr på lokkerne, inden turen går sydpå.
“For os er det en travl periode, vi går ind i. Derfor er det også en god idé at få booket en tid i god tid,” siger Pernille Seested, der er indehaver af Lene International Hairdesign.
I salonen står seks frisører klar til at gøre folks hår klar til sommeren.
“Om sommeren kan det være en god idé at få plejet håret ordentligt og måske få en kur eller bruge nogle olier, man også selv kan tage med på ferie. Det kan beskytte både mod sol, men også mod saltvand og klorvand, og hvad håret ellers kan blive udsat for,” siger Pernille Seested.
I salonen i Sædding Centret gør de håret sommerklar, og de har også forskellige produkter, man kan tage med på ferie for at passe på sit hår.
Derudover har de for eksempel også travel size-hårtørrere, som ikke fylder meget i kufferten, når turen går sydpå.
Salonen har åbent hele sommeren, hvor de ansatte skiftes til at holde ferie.
Pernille Seested minder også om, at der i august kan være travlt omkring skolestart. Derfor er det også en god idé at booke en tid i god tid, hvis man ved, at man skal klippes på det tidspunkt.
Læs mere om Lene International Hairdesign her
Neptun Apotek: Få en behagelig ferie
Når man skal på ferie, er det også rart at have styr på de ting, man kan få brug for, hvis uheldet er ude.
Hos Neptun Apotek i Sædding Centret kan man få hjælp til alt fra solcreme og myggeprodukter til ting, der kan forebygge eller lindre dårlig mave.
“Vi kan hjælpe hele vejen rundt og sikre, at man er klar til en god ferie – uanset om det gælder solcreme, forebyggelse og behandling af rejsemave, intimpleje med mere”,” siger farmakonom Manja fra Neptun Apotek.
På apoteket har de også smertestillende, antihistaminer og myggebeskyttelse.
Hvis myggene allerede har været forbi, har de også produkter, der kan hjælpe mod kløe.
Neptun Apotek kan også klæde kunder på med andre produkter, som sikrer, at ferien ikke bliver en ubehagelig affære.
“Fødderne kan også blive sommerklar, da vi har en hel serie inden for fodpleje, samt vabelplastre mm., hvis man skulle være uheldig,” siger Manja.
Hun gør også opmærksom på, at man også er velkommen til at komme ind hos Neptun Apotek og få en snak om, hvad der giver mening at have med, alt efter behov.
Læs mere om Neptun Apotek i Sædding Centret her
Læs også: Forår og store fester: Sædding Centret kan hjælpe hele vejen rundt 















