Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Festivalen var en kæmpe succes – nu er den tilbage

Eid-2-1024x675

Lørdag den 5. april bliver Platformen forvandlet til et sandt mylder af liv, dufte og lyde, når Eid Festival igen byder hele Esbjerg velkommen til en eftermiddag med madboder, aktiviteter og fællesskab på tværs.

“Det var en gruppe kvinder med minoritetsbaggrund, der kontaktede os sidste år og spurgte, om ikke vi kunne lave en Eid Festival sammen. Ikke en lukket fest, men en åben fejring, hvor alle kunne være med,” fortæller Inger Juhl Jensen, der arbejder på Platformen og er en del af arrangørgruppen bag festivalen.

Eid markerer afslutningen på ramadanen – og ifølge Inger handler det først og fremmest om at være sammen: “Det kan sammenlignes med jul. Man fejrer først højtiden med familien, og bagefter går man ud og mødes med venner. Det er en dag, hvor man hygger sig, spiser god mad og nyder fællesskabet.”

En fest med Esbjerg i hjertet

Festivalen blev sidste år stablet på benene på rekordtid – og alligevel dukkede omkring 1.000 mennesker op fra både Esbjerg, Varde, Ribe og helt fra Kolding. I år er målet det samme: En åben, folkelig fejring med plads til alle, uanset baggrund.

“Vi havde ikke regnet med, at der ville komme så mange sidste år. Det var helt overvældende. Men det viste os, hvor stort behovet er for netop sådan en dag,” siger Inger Juhl Jensen.

Festivalen arrangeres af over 20 lokale foreninger og aktører – alt fra Red Barnet og Bydelsmødre til GAME Streetmekka, biblioteket og Esbjerg Taekwondo Klub. Der er gratis adgang, og langt de fleste aktiviteter er også gratis.

Festivalen var en kæmpe succes – nu er den tilbage

Alt fra havregrynskugler til VR-spil

Programmet spænder bredt: Der bliver madboder med retter fra hele verden, kreative værksteder, lykkehjul, ansigtsmaling, ballondyr og keramikkunst. Og i år kommer der også et nyt ungetelt med DJ, VR-spil og loungeområde.

“Sidste år var der masser for børn og voksne – men vi manglede lidt til de unge. Det har vi gjort noget ved i år,” forklarer Inger Juhl Jensen og fortæller, at en ung pige har søgt og fået 10.000 kroner til at skabe aktiviteter målrettet teenagere.

“Eid er ikke bare én ting – vi har skabt en Esbjerg-version”

Selvom Eid Festival traditionelt er knyttet til islam, er det vigtigt for arrangørerne at understrege, at det her ikke er en religiøs fest.

“Eid betyder bare fest. Og det her er ikke en muslimsk fest – det er en folkefest. Det er noget, vi har skabt sammen, og som vi inviterer hele byen med til,” siger Inger Juhl Jensen.

Festivalen åbner officielt kl. 13.00 med en velkomsttale fra Jakob Lose, formand for Kultur- og Fritidsudvalget.

Festivalen er støttet økonomisk af bl.a. Lauritzen Fonden og Johan Hoffmann Fonden – og i år bliver hele huset taget i brug.

“Det vigtigste for os er, at folk får en god oplevelse og mærker, at det her er noget, vi gør sammen. Der er ikke noget tilsvarende i Sydvestjylland, og vi er stolte af, at Esbjerg går forrest,” siger Inger Juhl Jensen.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.