Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Festugen nærmer sig: Forældre i Esbjerg opfordres til at tage ansvar

Esbjerg-Festuge-Facebook-1024x682
FOTO: Esbjerg Kommune

Når Esbjerg Festuge løber af stablen, er det med fest, musik og fællesskab i centrum.

Men særligt de populære ungeaftener får nu ekstra opmærksomhed. Et nyt samarbejde mellem Esbjerg Kommune, SSP, Syd- og Sønderjyllands Politi og Natteravnene skal sikre, at de unge ikke står alene – og at forældrene spiller en aktiv rolle.

“Festugen er for hele byen – også for de unge. Og det er fantastisk at opleve deres energi og glæde. Men det er vigtigt, at de ikke står alene i det,” siger Kirsten Bisgaard Kirchner, eventchef i Esbjerg Kommune.

Hun understreger, at forældre kan gøre en stor forskel:
“Forældre kan gøre en kæmpe forskel – både før, under og efter festen – og derfor har vi i fællesskab lavet fem konkrete råd, der gør det nemt at tage del i det ansvar.”

Bekymrende spring i alkoholdebut

Ifølge den nyeste Ungeprofil for Esbjerg Kommune er der et markant spring i antallet af unge, der får lov til at drikke alkohol, når de går fra 7. til 8. klasse.

I 2024 måtte 38 % af de unge i 7. klasse drikke alkohol med forældrenes tilladelse – i 8. klasse stiger tallet til 68 %. Til sammenligning er de tilsvarende tal på landsplan 33 % og 58 %.

“Mange unge i Esbjerg begynder at drikke tidligere end andre steder i landet. Det er noget, vi som forældre og voksne omkring dem kan være med til at påvirke,” fortæller Lars Malmkvist, SSP-konsulent i Esbjerg.

“Det handler ikke om forbud, men om at være tættere på – både i aftalerne hjemmefra og fysisk til stede, når det sker.”

Synlige voksne skaber tryghed

Under festugen vil både politi, SSP og Natteravne være synligt til stede i bybilledet, særligt på de aftener, hvor mange unge er samlet.

Men det vigtigste bidrag kan komme fra de voksne, der kender de unge bedst – nemlig forældrene.

“De fleste unge opfører sig virkelig eksemplarisk, og det skal de have ros for. Men de har brug for at mærke, at de ikke er alene,” siger Jan Vad fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

“Når forældre er i nærheden – enten fysisk eller gennem klare aftaler – bliver det lettere at holde fast i de gode valg. Det handler ikke om kontrol, men om i fællesskab at skabe gode minder sammen.”

Fem gode råd til forældre i festugen

  1. Tag ansvar
    Hav klare aftaler med dit barn og hjælp til, at de har det sjovt – på en sikker måde.
  2. Tal sammen
    Tal med forældrene til dem, dit barn skal til festuge med. Undgå “alle de andre må”-fælden.
  3. Tænk over drikkevarerne
    Er alkohol tilladt, så lav en konkret aftale om mængden.
  4. Vær i nærheden
    Bliv hængende i området – måske med en kop kaffe ved Torvet – og vær en del af oplevelsen.
  5. Ingen glas, tak
    Hjælp med at holde byen fri for knust glas. Brug de opstillede affaldsstationer.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.