Her er årets præmieringer: Fire byggerier får stor hæder af Esbjerg Byfond
Byfondens præmieringer fra 2020 og frem var i dagens anledning pænt hængt op på række i Rådhushallen – og fire nye projekter blev føjet til kavalkaden.
Mandag eftermiddag var arkitektur, bevaring og respekt for de steder, vi bygger i, på dagsordenen, da Esbjerg Kommunes Byfond holdt sin årlige præmiering på Esbjerg Rådhus.
Anledningen var Arkitekturens Dag, der i år har temaet ”Bevar Mere” – og det kunne næsten ikke passe bedre til en fond, der netop i 2026 kan se tilbage på 50 års arbejde med at bevare værdifulde bygninger og miljøer og samtidig fremhæve ny arkitektur, der føjer noget til omgivelserne.
Og spændvidden blandt årets fire præmieringer er stor.

Fra Mandø til midtbyen
Øhuset på Mandø blev præmieret for ”det gode initiativ til et funktionelt og historisk inspireret fælleshus”. Her har ønsket været at skabe et moderne hus for øens beboere uden at slippe forbindelsen til den særlige byggeskik og det kulturmiljø, som kendetegner Mandø.
Byfondens begrundelse kredser netop om det særlige ved øens huse: de lave, enkle bygninger, materialerne og den måde, bebyggelsen gennem generationer har indrettet sig efter landskab og vind. Det nye fælleshus skal ikke ligne en kopi af fortiden, men henter tydelig inspiration i den.
Også Vilslev Præstegård fik en plakette. Her lød begrundelsen blandt andet, at bygningen præmieres for ”den gode restaurering i respekt for historien”.
I den helt anden ende af skalaen finder man Lab X på Kjærgård Landbrugsskole, som præmieredes for ”den nytænkende arkitektur og et spændende læringsrum”.
Den runde nybygning er skabt som et moderne undervisningsmiljø, hvor blandt andet teknologi og praktisk landbrugsundervisning kan mødes. Byfondens formand fremhævede både bygningens arkitektoniske greb og den måde, den skaber nye rammer for undervisningen på.

Den fjerde præmiering skulle findes inde i selve Esbjerg.
Her hædrede man Fiskebrogade 3 for ”sin arkitektur og nænsomme tilpasning i et eksisterende bymiljø”. Det nye boligbyggeri føjer sig til et kvarter med bygninger fra forskellige perioder, og netop mødet og den vellykkede integration mellem det nye og det eksisterende fremhæves som en kvalitet.
Ny formand: Byfonden er ikke blevet mindre vigtig
For Jon Aagaard-Kragh var eftermiddagen samtidig den første præmiering som formand for Esbjerg Kommunes Byfond, efter at arkitekten og lektoren i marts blev valgt til posten for de kommende fire år.


Og selv om Byfonden nu har eksisteret i et halvt århundrede, ser han ikke ligefrem arbejdet som overstået.
“Har Byfonden så mistet sin betydning efter de første 50 år? Nej, tværtimod,” lød det fra formanden.
“Efter min mening er vi først lige gået i gang.”
Hans pointe var, at presset på de eksisterende bymiljøer ikke bliver mindre, når nye boliger, byggerier og byrum skal indpasses i allerede eksisterende kvarterer. Opgaven er derfor ikke at sætte udviklingen i stå, men at sikre, at nyt byggeri ikke udsletter de kvaliteter og den historie, der allerede findes.
Byfonden nøjes heller ikke med den årlige uddeling af plaketter. Den rådgiver private, rådgivere, ejere og virksomheder og yder støtte til restaurering af fredede og bevaringsværdige bygninger. Ifølge formanden råder fonden i dag over et årligt beløb på godt 700.000 kroner til sit arbejde.

Man skal kende noget, før man vil passe på det
Efter selve præmieringen blev blikket løftet fra de enkelte huse til de større kulturmiljøer.
Mette Slyngborg, konsulent for kultur og verdensarv hos Nationalpark Vadehavet, og Flemming Just, forperson for nationalparkens bestyrelse, var inviteret til at sætte årets tema om bevaring ind i et større perspektiv.
Her gik ét budskab igen: Det er svært at beskytte noget, hvis ingen føler en forbindelse til det.

Kendskab til et sted kan skabe ejerskab. Ejerskab kan skabe stolthed. Og først når mennesker oplever en bygning, en landsby eller et landskab som deres, opstår viljen til at kæmpe for det.
Det gælder ikke kun enkelte gamle huse, men hele kulturmiljøer – fra landsbyerne langs Vadehavet til sammenhængen mellem Esbjerg by og havn.
Flemming Just pegede samtidig på, at bevaring i fremtiden ikke alene kommer til at handle om arkitektur. Klimaforandringer og stigende vandstand kan over de kommende årtier tvinge lokalsamfund til at tage langt vanskeligere beslutninger om, hvilke værdier og miljøer der skal beskyttes, og hvordan det skal ske.
Dermed blev årets præmiering også en påmindelse om, at ”Bevar Mere” ikke nødvendigvis betyder, at alting skal stå urørt.

Nogle gange handler god bevaring netop om at turde bygge nyt – bare på en måde, hvor man ved, hvad der allerede står der, og hvorfor det er værd at passe på.
Årets fire præmieringer
- Øhuset på Mandø: For det gode initiativ til et funktionelt og historisk inspireret fælleshus.
- Lab X på Kjærgård Landbrugsskole: For den nytænkende arkitektur og et spændende læringsrum.
- Fiskebrogade 3, Esbjerg: For sin arkitektur og nænsomme tilpasning i et eksisterende bymiljø.
- Vilslev Præstegård: For den gode restaurering i respekt for historien.
Esbjerg Kommunes Byfond blev stiftet i 1976 og har til formål at arbejde for bevaringen af arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde bygninger og miljøer. Fonden præmierer både restaureringer og vellykket nybyggeri.
Læs også: Gratis arrangementer i Esbjerg og Ribe: Her kan du komme med 