Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Flag, sværd og selfies: Sådan blev Kongen hyldet i Ribe

Royal-Run-kongen-16-9-1024x585
Foto: Redaktionen

En sejlbåd gled op mod kajen, og med et smil på læben trådte kong Frederik i land til lyden af jubel og viften med dannebrog.

Selvom han ankom lidt senere end planlagt, blev det en kongelig entre med stil, da han blev taget imod af borgmester Jesper Frost Rasmussen og et tætpakket Ribe.

Kongen satte gang i Royal Run i Ribe

Med løbetøjet på og stemningen i top lod kongen sig føre rundt i byen, inden han selv skulle løbe dagens mile. Langs ruten havde ripensere forvandlet byen til en levende middelalderkulisse. Her blev der smedet jern og arbejdet, som man forestiller sig det i gamle dage.

“Jeg glæder mig altid til at komme ud i landet” sagde kongen, da han blev spurgt, om han stadig ser frem til dagen, selvom han har prøvet det flere gange før.

Han gjorde sig klar til at løbe ved at slå et sværd mod et skjold. Det satte Royal Run i gang, og de første løbere blev sendt afsted gennem de gamle gader.

Flag, sværd og selfies: Sådan blev Kongen hyldet i Ribe
Foto: Redaktionen

Løb og latter mellem bindingsværk og brosten

Da kongen endelig selv blev sendt ud på ruten, kunne jubelen høres over hele byen.

Da han kom i mål, stod han side om side med en ung dreng, der fik lov at tage en selfie med kongen. Imens fortsatte folket med at heppe på de mange andre deltagere, der stod klar til at løbe gennem Ribe.

Borgmester Jesper Frost Rasmussen kom i mål kort før kongen, som blev mødt af nye klapsalver, da han passerede målstregen efter cirka otte minutters løb.

Flag, sværd og selfies: Sådan blev Kongen hyldet i Ribe
Foto: Redaktionen

Stolt af familien og dagen

Kongen udtrykte sin glæde over at være i Ribe og var særligt stolt over, at hans familie deltog i Royal Run i hele landet.

“Jeg er stolt af hele min familie, som er ude blandt danskerne i dag” lød det fra kongen, der også nævnte, at kronprinsen snart skulle i gang med sit løb i Viborg.

Et års forberedelse og tusindvis af gæster

Det har taget omkring et år at forberede arrangementet i Ribe. Mange brikker skulle falde på plads, og med tusindvis af fremmødte var der nok at holde styr på.

Allerede ved kongens ankomst blev han mødt af hujende borgere og flag i luften. Resten af dagen blev et møde mellem konge og folk, mellem historie og nutid, og mellem gamle gader og raske skridt.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.