Flere adresser: Politiet rykkede ud torsdag formiddag
Syd- og Sønderjyllands Politi var torsdag formiddag til stede på flere adresser i Esbjerg Kommune i forbindelse med en politiaktion.
Blandt andet var politiet til stede på Karl Andersens Vej i Esbjerg.
Det oplyser politikredsen i en kort meddelelse.
Politiet understreger samtidig, at der ikke har været fare for borgere i de berørte områder.

På nuværende tidspunkt ønsker Syd- og Sønderjyllands Politi ikke at oplyse yderligere om aktionen, men lover at vende tilbage senere torsdag med flere oplysninger.
MigogEsbjerg opdaterer, når der er nyt fra politiet.






