Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Flere børn lever under fattigdomsgrænsen: Sådan er situationen i Esbjerg

Esbjerg-24-08-2021-Foto-Esbjerg-Kommune-1024x687
Foto: Esbjerg Kommune

42.280 børn i Danmark lever i familier, hvor indkomsten ikke rækker til minimumsbudgettet.

Det er 7.280 flere end i 2021, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

“Det er et virkelig højt tal, og det bør vække bekymring,” siger chefanalytiker Sune Caspersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en pressemeddelelse.

I Esbjerg Kommune drejer det sig om 670 børn.

Det svarer til 3,1 procent af kommunens børn, og dermed ligger Esbjerg under landsgennemsnittet på 3,8 procent.

Sammenlignet med Danmarks fire største byer ligger Esbjerg lavest.

I København er andelen 4,2 procent, i Aarhus 4,5 procent, i Odense 4,8 procent og i Aalborg 3,7 procent.

Ser man på Sydvestjylland, ligger Esbjerg midt i feltet. Nabokommunerne Varde og Vejen ligger begge på 2,8 procent, mens Haderslev ligger på 4,6 procent og Tønder på 4,4 procent.

På landsplan er der stor forskel mellem kommunerne.

Brøndby har den højeste andel af børn, der lever i familier under minimumsbudgettet, med 8,2 procent, mens Dragør ligger lavest med 1,5 procent.

Ifølge analysen er minimumsbudgettet en grænse for, hvad der skal til for at klare et helt nødvendigt og beskedent forbrug. For en familie med en enlig mor og to børn lå budgettet i 2024 på 17.626 kroner om måneden inklusive husleje.

Det er især enlige forsørgere, der lever for et budget, som er lavere end minimumsbudgettet, fremgår det af analysen.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.