Flere ramt i det centrale Esbjerg: Mange indbrud i weekenden
I løbet af weekenden har der været tyve på spil i det centrale Esbjerg, og politiet tror, at det er de samme personer, der står bag.
Det fortæller Jesper Mørup, som er politikommissær ved Syd- og Sønderjyllands Politi.
Tideligt søndag omkring klokken 06.00 morgen var der indbrud hos Chris Schelde i Smedegade.
Her lykkedes det tyvene at stjæle produkter af ukendt værdi.
Omkring klokken 07.15 var der også indbrud hos Bunns & Noodles i Kongensgade, hvor det lykkedes tyvene at stjæle et lille beløb kontanter.
I Smedegade var det også lykkedes tyve at via et stillads at komme ind på et kontor. Her stjal de en kaffemaskine og kaffekapsler.
Indbrude ter sket i tidsrummet fredag klokken 18.30 og søndag klokken 13.00.
På H E Bluhmesvej er der også brudt op til en lagerhal, hvor der er stjålet værktøj af mærket Milwaukee.
Endelig har der været indbrud i to biler.
Den ene holdt parkeret i Borgergade, hvor føredøren er brudt op. Derudover er tændingslåsen også brudt op, og derfor betragter politiet det som et forsøg på brugstyveri.
På parkeringspladsen ved Hotel Scandic i Strandbygade er døren til en personbil også brudt op.
Ifølge Jesper Mørup er alle hændelserne sket i et kort tidsrum og med indenfor et relativt lille område.
Derfor mistænker de, at det kan være den/de samme, som har været på spil alle stederne.
Læs også: Signalfejl lammede togene: Nu er fejlen fundet