Flere sigtelser venter: Biltyv stak af fra politiet

Det udviklede sig dramatisk, da politiet onsdag eftermiddag skulle standse en bil mellem Gørding og Bramming.
Her fik en motorcykelbetjent snerten af en stjålet Dacia Logan, fortæller Ole Hillerup, der er politikommissær ved Syd- og Sønderjyllands Politi.
På Gørdingvej omkring klokken 17.00 tændte motorcykelbetjenten for udrykning, og bilen holdt ind til siden.
Da betjenten skulle til at sige af motorcyklen, bakkede bilen og stødte ind i motorcyklen, hvorefter han stak af.
Motorcykelbetjenten kom ikke alvorligt til skade, og han fik tilkaldt assistance.
Det lykkedes politiet kort tid efter at standse og anholde manden.
I bilen sad en 34-årig mand fra Holsted-området.
Han blev anholdt og afhørt. Den 34-årige er løsladt igen, men kan se frem til flere sigtelser.
Læs også: Efter adskillige kirkegårdstyverier: Politiet beder folk om hjælp