Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Flere slog alarm: Mand gik rundt med stor køkkenkniv i Esbjerg

be9f60b02cad1e4318063b4f85a1a2e5-1024x768
Foto: Presse-fotos.dk

Det blev et travlt døgn for Syd- og Sønderjyllands Politi i Esbjerg-området, hvor betjente tirsdag og natten til onsdag rykkede ud til flere markante sager.

Blandt andet skabte en mand med en stor køkkenkniv utryghed i Ribegade, mens politiet også fandt narko gemt i en sok kastet ud af et bilvindue.

Samtidig efterforskes to indbrud mod lokale virksomheder.

Det fortæller politikommissær Ole Hillerup.

Flere reagerede på mand med køkkenkniv

Klokken 20.15 tirsdag aften modtog politiet flere henvendelser om en mand, der gik rundt i Ribegade med en stor køkkenkniv synligt stikkende op af baglommen.

Ifølge Ole Hillerup virkede manden påvirket, og flere borgere følte sig utrygge ved situationen.

Patruljen fandt kort efter manden på stedet. Han var fortsat i besiddelse af kniven, som blev beslaglagt.

Manden er fra Esbjerg, født i 1980.

Han blev sigtet efter knivloven.

Politiet så sok flyve ud af bil

Kort tid senere, klokken 20.28, blev en Seat Ibiza standset på Gammel Vardevej i Esbjerg.

Politiet kendte ifølge Ole Hillerup føreren fra narkosammenhæng og vendte derfor om for at kontrollere bilen.

Undervejs så betjentene en sort sok blive kastet ud af vinduet.

I sokken lå 20 salgsposer hash med samlet vægt på omkring 40 gram samt to poser kokain på cirka ét gram hver.

En mand fra Esbjerg, født i 1998, blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på videresalg.

Han nægter salg, men erkender at have været i besiddelse af stofferne.

Indbrud i Tarp Bageri

Natten til onsdag klokken 02.07 fik politiet anmeldelse om indbrud på Tarp Byvej, hvor Tarp Bageri holder til.

Overvågning viste ifølge politiet to personer, som knuste en rude og skaffede sig adgang til bygningen. Herefter bevægede de sig rundt ved kontor og kasseområder.

Der blev stjålet mellem 15.000 og 20.000 kroner i kontanter samt yderligere cirka 3.000 kroner fra kasseapparater.

Politiet har sikret spor og arbejder videre med sagen.

Også indbrud i Café Danmark

Tidligere på morgenen blev der også anmeldt indbrud i Café Danmark i Vesterhavsgade.

Her var et vindue brudt op, og gerningsmanden havde skaffet sig adgang via badeværelset. Der blev stjålet cirka 2.500 kroner i kontanter.

Også her har politiet sikret DNA-spor.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.