Flere tyverier i området: Nu tager dagligvarebutik konsekvensen
Den seneste tid har flere butikker i Esbjerg og omegn været udsat for tricktyverier.
Derudover har andre dagligvareforretninger i regionen været udsat for røveri.
En af de butikker, der har haft besøg af tricktyve, er SuperBrugsen i Tjæreborg.
Det har fået butikken til at tage konsekvensen.
På Facebook skriver butikken, at der fremover vil være et absolut minimum af kontanter i butikkens kasseapparater.
“Dette er for at passe på medarbejderne, så vi håber på jeres forståelse,” skriver butikken.
Ændringen betyder, at det ikke er muligt at hæve over beløbet efter klokken 18.
Udover SuperBrugsen i Tjæreborg har Rema 1000 på Exnersgade i Esbjerg samt Rema 1000 på Havbakken i Esbjerg også for nylig været udsat for tricktyve.
Læs også: Politiet søger vidner: Tricktyve på spil i Esbjerg