Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Fodboldfeber i Sønderris: Udsolgt fodboldskole med hemmeligt tema

Holdbillede-faelles-faerdig-scaled
Foto: SSK Fodbold

I Sønderris elsker de fodbold, og i weekenden er det tid til årets store begivenhed, når de afholder deres egen SSK Fodboldskole.

Når billetterne bliver sat til salg, er det altså om at være hurtig ved tasterne, for der er kun plads til 250 børn, og der plejer at blive udsolgt.

Sidste år blev de revet væk på 36 timer, og i år var interessen også stor – så stor, at systemet faktisk ikke kunne klare presset.

“Vi bliver 250 deltagere igen i år. I år røg alle pladserne på under en uge, og det var kun fordi vi havde tekniske udfordringer med billetsystemet, at det tog så lang tid, for det gik simpelthen ned. Alle folk sad klar klokken 16.00, da vi åbnede for billetsalget og ville have billetter. Det var for meget tryk på, så det hele endte med at gå ned,” fortæller Malene Vendelbo, der er en del af planlægningsgruppen.

Fodboldskolen er for børn fra U6 til U14, og de ældre årgange må desværre se til fra sidelinjen, for der er ikke plads til flere på banerne.

Men for de heldige deltagere venter der tre dage med masser af træning, sjove aktiviteter og nye venskaber på kryds og tværs af årgangene.

Foto: SSK Fodbold

Hemmeligt tema og stærkt fællesskab

En af de ting, der gør SSK Fodboldskole helt særlig, er det hemmelige tema, som først afsløres under den store fælles indmarch, når fodboldskolen skydes i gang.

Sidste år var temaet “Bundesliga”, og deltagerne må vente i spænding helt til fredag den 12. juni, hvor fodboldskolen starter, før de får at vide, hvilket tema der er for årets fodboldskole.

“Fodboldskolens DNA er at styrke relationer og samarbejde på kryds i årgangene i klubben, både blandt spillere og trænere. Vi ønsker, at alle får en god fodboldskole, for SSK Fodboldskole er for alle, uanset niveau, sociale relationer eller andet,” siger Malene Vendelbo.

SSK Fodboldskole afholdes i weekenden den 12. til14. juni, hvor fodboldbanerne bliver fyldt med energi, grin og hvor fodbold og fællesskab er i centrum.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.