Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Følelsesladet beslutning: Bryggeri til salg i Esbjerg

671454291_1437608581712452_4107740009282656009_n-e1776167500349-1024x909
Foto: Tarp Bryggeri

Der er et generationsskifte på vej hos en lokal producent i Esbjerg.

Tarp Bryggeri er sat til salg efter mange år med samme ejer ved roret.

Det skriver bryggeriet på Facebook.

Sætter bryggeriet til salg efter mange år

Bag beslutningen står Claus Jørgensen, som gennem flere årtier har drevet bryggeriet sammen med sin hustru.

Nu er situationen en anden.

“Min kone – og min nære samarbejdspartner gennem mere end 40 år – er desværre gået bort, og uden hende er det ikke det samme længere,” skriver han på Facebook.

Samtidig spiller helbredet også ind i beslutningen.

“Helbredet kalder på et lidt roligere tempo,” skriver han videre.

Håber på ny ejer med passion

Tarp Bryggeri har gennem årene opbygget en stærk position og er i dag blandt de mest prisvindende mjødbryggerier i Danmark.

Det er en udvikling, Claus Jørgensen ser tilbage på med stolthed.

“Det er jeg både stolt af og dybt taknemmelig for,” skriver han.

Nu håber han, at en ny ejer kan tage over og føre bryggeriet videre.

“Jeg håber at finde en køber med passion for kvalitet, håndværk og gode råvarer – og som kan se potentialet i det, vi har opbygget,” skriver han på Facebook.

Driften fortsætter som normalt

Selvom bryggeriet er sat til salg, fortsætter hverdagen som hidtil.

Produktionen kører videre, og kunderne vil ikke mærke ændringer på den korte bane.

Samtidig lægger ejeren ikke skjul på, at det er en beslutning med følelser – og han retter en tak til dem, der har støttet bryggeriet gennem årene.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.