Nyhedsbrev

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artikler med:

Nyeste artikler

Første dansker nogensinde: Maise Jacobsen vinder fornem pris

Af Niklas Grønborg
Foto: Dansk Vandski- og Wakeboardforbund
Foto: Dansk Vandski- og Wakeboardforbund

Vandskiløberen Maise Jacobsen fra Esbjerg har imponeret det seneste år, hvor hun blandt andet har sat ny verdensrekord.

De flotte præstationer er ikke gået u bemærket hen.

Maise Jacobsen er i weekenden blevet hædret med prisen “Female Athlete of the Year 2024” af International Waterski & Wakeboard Federation – Europe & Africa Confideration. Det skriver Dansk Vandski og Wakeboard forbund på sin hjemmeside.

Prisen uddeles til den kvinde, på det europæiske- og afrikanske kontinent, der på tværs af alle grenene har udmærket sig mest i det forgangne år. Det er altså på tværs af alle disciplinerne inden for wakeboard båd, wakeboard kabel, kabelski, wakesurf, racing og vandski. 

Maise er den første dansker nogensinde til at modtage prisen.

“Jeg er meget glad og taknemmelig for prisen. Det er alle forbund i Europa på tværs af vandski, wakeboard og kabelski, så der har været mange, der kunne vinde. Og at jeg så er den første dansker, der vinder prisen, det er jeg meget stolt over,” siger Maise Jacobsen til MigogEsbjerg.

Maise blev indstillet til prisen af European Waterski Council, og efterfølgende har der været en afstemning på tværs af alle grenene.

Valget af Maise baseres på en helt fænomenal sæson, hvor hun vandt alt hvad hun deltog i. Heriblandt U17 EM, U17 VM, U21 EM og, som prikken over i’et, satte ny verdensrekord for U17 pige.

Stor betydning

Maise Jacobsen fortæller, at prisen betyder rigtig meget for hende.

“Vandski er ikke den største sport, så prisen kan forhåbentlig være med til at skabe mere interesse for sporten. Forhåbentlig er der også flere, som ved, hvem jeg er i i forhold til at finde sponsorere sov.,” siger Maise Jacobsen.

For nyligt er Maise Jacobsen taget til USA, hvor i fire måneder skal dyrke vandski på Jack Travers Water Ski School i Florida.

Her skal hun primært træne, og i slutningen af maj skal hun deltage i en stor Masters konkurrence.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien