Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Første elbil: Her er tre fejl du ikke vil begå

e1abd1e2-8706-495b-8b27-b1492a625a16-1024x683
Foto: Rune Slettemeås

De seneste år har tusindvis af esbjergensere byttet tankstationen ud med ladestanderen og valgt at køre grønt. Elbilerne fylder mere og mere i gadebilledet, og interessen er stadig stigende.

Men mange opdager først efter købet, at det elektriske bil-liv kræver lidt ny viden.

For selvom elbiler er både støjsvage og klimavenlige, er der forskelle, som kan komme bag på nye ejere. Her er tre af de vigtigste ting, som mange ville ønske, de havde vidst på forhånd, og som kan spare dig både penge og irritation.

Rækkevidden snyder – især om vinteren

Når du læser bilens opgivne rækkevidde, skal du tage det med et gran salt.

De fleste elbiler kører nemlig kortere i praksis end på papiret. Faktorer som kulde, regn, modvind og forkert dæktryk kan hurtigt få kilometerne til at forsvinde hurtigere end forventet.

”Det skyldes blandt andet, at bilen bruger energi på at opvarme batteri og kabine – og kulde øger bilens samlede forbrug markant,” siger Thor Folmann Krarup, e-mobilitetschef i OK.

Om sommeren kan du regne med cirka 90 procent af den oplyste rækkevidde, men om vinteren kan det være helt nede på 60 procent eller lavere.

Forsikring mod dyre reparationer

Elbiler er billigere i drift, men når noget går galt, kan det blive dyrt.

Især fordi reservedele og specialviden stadig er nye på markedet. Mange nye ejere anbefales derfor at overveje en reparationsforsikring, som kan dække op til 100.000 kroner over tre år.

”Hvis en konverter eller elbilens motor går i stykker, kan regningen blive stor, især fordi det kan være svært at finde brugte reservedele,” siger Thor Folmann Krarup.

En typisk reparationsforsikring koster mellem 5.000 og 7.000 kroner og kan købes hos flere forsikringsselskaber.

Vælg den ladeløsning, der passer til din hverdag

Det er billigst og mest bekvemt at kunne lade bilen derhjemme.

Har du mulighed for at installere en ladeboks, kan det betale sig, men det kræver, at du sætter dig ind i dine behov og de forskellige abonnementstyper.

”Hvad der er den rigtige løsning, afhænger af, hvordan du bor, og hvor meget du kører. Der er stor forskel på behovet hos en pendler og en, der kun bruger bilen i byen,” siger Thor Folmann Krarup.

Med de rigtige valg fra starten kan du som elbilsejer undgå unødvendige bekymringer og i stedet nyde både køreglæden og de grønne fordele.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.