Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

For første gang: Esbjerg-skytter med i historisk finale

Skaermbillede-2026-06-27-kl.-13.46.39-1024x577

To skytter fra Esbjerg Flugtskytteforening er blandt finalisterne, når der lørdag bliver skrevet et nyt kapitel i skydesporten.

Ved DM-ugen 2026 i Herning afvikles det første nationale mesterskab i Virtual Shotgun Sport, og her er både Sif Thomassen og Søren Larsen fra Esbjerg med i finalen.

Virtual Shotgun Sport er en ny disciplin under Dansk Skytte Union og består af esportudgaver af tre flugtskydningsdiscipliner, OL-Skeet, OL-Trap og Compak Sporting.

Ifølge unionen er Danmark det første land i verden, der afholder et nationalt mesterskab i disciplinen.

Esbjerg er med i finalen

Finalefeltet består af fem skytter. Tre kommer fra Aarhus Flugtskytte-Klub, mens de sidste to finalister kommer fra Esbjerg Flugtskytteforening.

De to lokale navne er Sif Thomassen på 24 år og Søren Larsen på 53 år. Begge stiller op i Olympisk Trap.

Sif Thomassen har allerede markante resultater bag sig. Hun er tidligere dansk juniormester og har de seneste tre år været dansk mester hos kvinderne i Olympisk Trap.

Søren Larsen er dansk mester for hold i Olympisk Trap. Nu er han også blandt de fem skytter, der har spillet sig i finalen i den nye virtuelle disciplin.

Mesterskabet bliver afviklet lørdag som en del af DM-ugen 2026, der løber fra 22. til 28. juni.

Esport er på programmet lørdag den 27. juni, og konkurrencen bliver sendt fra Herning Ny Teater.

Dansk Skytte Unions generalsekretær Lars Green Back kalder mesterskabet det første af sin slags.

“Vi glæder os virkelig til at afholde verdens første nationale mesterskab. DIFs DM-ugen er den perfekte kulisse for den her nye sport og vi håber, at mange kigger indenfor på Herning Ny Teater eller følger med på livestreamet,” siger han.

Skydesport møder esport

Ifølge Dansk Skytte Union blev Virtual Shotgun Sport introduceret i slutningen af 2025.

Formålet er både at omfavne esport og undersøge, om virtuel skydesport kan tiltrække flere til sporten.

Unionen peger samtidig på, at den virtuelle platform kan bruges som supplement til den almindelige træning på skydebanerne. Systemet TrueClays leverer data om det enkelte skud og giver dermed nye træningsmuligheder for udøverne.

Lars Green Bach peger også på, at den virtuelle udgave kan gøre det lettere for børn og unge at komme i gang.

“Med den professionelle platform TrueClays, der er udviklet af sportsfolk med stor passion for flugtskydning, bliver det muligt for atleter at træne og supplere træningen på landets skydebaner. TrueClays giver data om det enkelte skud, og det åbner nye muligheder. Børn og unge med interesse for skydesporten kan også lettere komme i gang med flugtskydning ved at starte på Virtual Shotgun. Der er ikke ammunition og ingen rekyl. Når der ikke skal skydes en haglpatron og en fysisk lerdue afsted, vil vores foreninger også kunne tilbyde opstart til en lavere pris. Så vi håber, vi kan øge interessen for vores sport,” siger han i en pressemeddelelse.

Det bliver nyhedsvært Erkan Özden, der er vært på streamen fra mesterskabet. Han får selskab af Nicolai Møller, der er formand i Aarhus Flugtskytte-Klub.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.