Tallet stiger fortsat: Nu får politiet nyt våben mod cykeltyverier i Esbjerg
Har man boet i en af de større danske byer, har man højst sandsynligt også oplevet at få stjålet sin cykel.
Men i februar fik politiet nye værktøjer i kampen mod cykeltyverier.
“Politiet skal have mulighed for uden konkret mistanke, som led i stikprøvekontrol, at standse cyklister for at undersøge, om den pågældende cykel er meldt stjålet,” lyder det i lovforslaget.
Den giver politiet mulighed for at registrere og tjekke cyklers stelnumre, som en del af deres rutinemæssige kontrol på gaderne,” skrev Syd- og Sønderjyllands Politi.
Konkret betyder det, at patruljer kan tjekke og registrere stelnumre, når de alligevel er i kontakt med cyklister. Det minder meget om den praksis, politiet bruger, når de slår nummerplader op ved rutinemæssige stop af bilister.
Og der er god grund til de nye tiltag.
En aktindsigt ved Syd- og Sønderjyllands Politi viser, at politiet i 2024 fik 786 anmeldelser om strålede cykler i Esbjerg Kommune.
Af dem var størstdelen brugstyverier.
Det var en lille stigning sammenlignet med året før. I 2023 var der kun 771 anmeldelser om stjålne cykler.
Her stjæles der flest
Af de stjålne cykler er de fleste anmeldelser kommet fra postnummeret 6700 Esbjerg. I 2023 blev der anmeldt 510 cykeltyverier i det centrale Esbjerg, og i 2024 var tallet 532.
I 2024 var Esbjerg Ø det område med næstflest anmeldelser, da politiet modtog 64 anmeldelser fra det område. Til gengæld var det Esbjerg V, som i 2023 havde næstflest anmeldelser med 60 anmeldte cykeltyverier.
Kommer man til de øvrige byer i Esbjerg Kommune er tallene knap så høje.
I Ribe blev der i 2023 anmeldt 40 cykeltyverier, og sidste år var det tal faldet til 28.
Til gengæld er tallet meget stabilt i Bramming, hvor der i 2023 blev stjålet 32 cykler, hvor i 2024 blev der stjålet 31 cykler.
Du kan se alle tallene her
| Postnummer | 2023 | 2024 | I alt |
| 6690 – Gørding | 1 | 0 | 1 |
| 6700 – Esbjerg | 510 | 532 | 1042 |
| 6705 – Esbjerg Ø | 47 | 64 | 111 |
| 6710 – Esbjerg V | 60 | 61 | 121 |
| 6715 – Esbjerg N | 77 | 58 | 135 |
| 6731 – Tjæreborg | 2 | 5 | 7 |
| 6740 – Bramming | 32 | 31 | 63 |
| 6760 – Ribe | 40 | 28 | 68 |
| 6771 – Gredstedbro | 2 | 5 | 7 |
| 6818 – Årre | 0 | 1 | 1 |
| Ikke placerbar | 0 | 1 | 1 |
| Hovedtotal | 771 | 786 | 1557 |
Læs også: Ny lov: Politiet får bedre muligheder for at fange cykeltyve