Forbudt for voksne: Børnene indtager kendte restauranter for 180 kr.
Det er måske verdens bedste babysitter – Smagens Time.
Og det er helt forbudt for voksne.
Alle børn og unge i alderen 5-15 år har onsdag den 1. oktober mulighed for at komme ud og lege voksne og prøve tre retter gode restauranter for 180 kroner.
Læs også:
Sublim frokost i Hjerting: Badehotel i Esbjerg leverer smag, håndværk og atmosfære
Fanø Krogaard, Hjerting Badehotel og Rankin Park, er de tre restauranter der deltager fra Esbjerg og Fanø, og billetterne sættes snart til salg.
Forbudt for voksne
Smagens Time foregår i restauranter, hvor der – med undtagelse af personalet – kun er børn og unge til stede.
På Fanø Krogaard og hos Hjerting Badehotel glæder de sig til at byde de yngre velkomne, til en aften uden de voksne.
“Til Smagens Time mødes de unge gæster i øjenhøjde og oplever alle facetter af et måltid. Vi holder af at byde indenfor til alle aldre. Til dagligt er vi måske ikke så målrette mod de mindste, men de skal ikke snydes for en god madoplevelse,” forklarer kreativ direktør, Mette Hyttel fra Fanø Krogaard og Hjerting Badehotel.
“Med Smagens Time sikre vi lige netop, at de mindste bliver budt ind til noget som er skræddersyet til dem,” fortsætter hun.
Lige fra forventningens glæde, at blive budt velkommen, få anvist plads, tale med jævnaldrende gæster om bordet, få præsenteret maden og tankerne bag af seje kokke og værter, og prøve nye smage, konsistenser og råvarer – alt i alt en eksplosion af sanseindtryk.
“Samtidig holder vi af at lade de mindste danne deres egen holdning og mening til smag, uden at opfodre til at være kræsen. Her kan en oplevelse uden ens forældre sikre at de mindste får lov til at meningsudveksle med ligesindet og danne deres egen mening til smagen. Vi håber at det vil være godt besøgt,” slutter Mette Hyttel.
Overskuddet går til godt formål
De mange kuverter sættes til salg søndag d. 31. august kl. 10.00, hvor det er en god idé at sidde klar ved tasterne, for det plejer at gå stærkt.
Ungerne kan tilmed nyde måltidet med god samvittighed, da overskuddet går til Melting Pot Fondens almennyttige arbejde.
Se alle de medvirkende restauranter og køb billet her.
Restauranter der deltager i Esbjerg og på Fanø:
Hvad: Smagens Time 2025
Hvor: Over hele landet
Hvornår: Onsdag den 2. oktober 2025. Billetsalget begynder 31. august klokken 10.00
Fanø Krogaard – Hjerting Badehotel – Rankin Park