Forestillinger i Musikhuset Esbjerg: Magi og mangfoldighed rammer Esbjerg
Musikhuset Esbjerg har sammen med Teater & Musikhusvennerne fået en bred vifte af forestillinger til Esbjerg, der kan ses fra august og frem.
Hvert år, når der afholdes Teaterseminar i november, går jagten ind på at finde de forestillinger, som skal pryde årets program i Musikhuset Esbjerg.
Derfor har vi da lige været forbi Teater & Musikhusvennerne for at høre, hvad de tænker, der kommer til at hitte det kommende år.
Hvad lyder anbefalingerne på?
Hanne Mayer, formand, Anette Laigaard, repertoireudvalg og Frank Jørgensen, der er næstformand, har nemlig alle tre fået en lille forsmag på alle de kommende forestillinger, så de ville helt klart være de bedste at få en mening fra.
De var alle tre enige om, at familieforestillingerne helt sikkert vil blive et hit.
Her kommer man blandt andet til at kunne opleve Astrid Lindgrens fortælling om Ronja Røverdatter, når Folketeateret turnerer rundt i Danmark og indtager Koncertsalen i Musikhuset til marts næste år.
Historien om den viljestærke Ronja og den følsomme Brik fra hver deres røverbande, hvor Ronja ikke føler sig helt tilpas i røverlivet og derfor søger ud i skoven.
Her lærer hun at begå sig mellem rumpenisser, skovhekse, grådværge og andre under- og overjordiske væsner.
Udover fortællingen vil det også være en musikalsk oplevelse med musik af Sebastian.
Den høj aktuelle forestilling
En forestilling, der både kommer til at byde på en russisk oligark, en dansk statsminister, en amerikansk ambassadør, en grønlandsk selvstyreformand og en ung grønlandsk aktivist, er “Det arktiske topmøde“.
Det arktiske topmøde, bliver både morsomt og høj aktuelt
Hanne Meyer, Formand for Teater og Musikhusvennerne
Denne forestilling må siges at være ret så aktuel. Et topmøde der kommer til at vise det politiske etablissement i et helt uventet og absurd lys – et uforudsigeligt og sprængfarligt topmøde.
Det lyder i hvert fald til, at forestillingen kommer til at byde på en masse, og det forventes at den både bliver sjov, rørende, dybt politisk og in your face på samme tid.
Filmhit indtager scenen
Da Anette Laigaard blev spurgt om, hvilken forestilling hun tænkte ville hitte, fløj det bare ud af munden på hende “De urørlige, hvor Preben Kristensen spiller med!”. Der var vist ingen tvivl, og jeg forstår hende godt ud fra filmen.
De urørlige, hvor Preben Kristensen spiller med!
Anette Laigaard, Repertoireudvalg
Det franske kæmpe filmhit, De urørlige, kommer nemlig til Esbjerg til november, hvor Koncertsalen kommer til at danne rammerne om denne varme komedie om et uventet venskab mellem en mangemillionær og hans småkriminelle, men charmerende hjælper.
Intet program uden en storslået opera
Hvis der er noget, som Musikhuset Esbjerg kan rumme, så er det de store operaforestillinger.
Musikhuset Esbjerg er et af de få musikhuse, der har en orkestergrav, der kan rumme op til et 100-mands symfoniorkester, så det er nærmest helt eventyrligt, når man sidder inde i Koncertsalen og lyden kommer op nede fra og fylder salen.
HMS Pinafore af Figaros og Den Ny Opera.
Frank Jørgensen, Næstformand Teater og Musikhusvennerne
I dette års program er det heller ingen undtagelse med operaoplevelser.
Her kommer Figaros og Den Ny Opera med forestillingen HMS Pinafore.
Frank Jørgensen var heller ikke et sekund i tvivl om, at dette galaktiske eventyr med en morsom fortolkning af Gilbert og Sullivans operette vil komme til at tage operaelskerne med storm.
I denne nye version har det gamle sejlskib været igennem en større ombygning og er nu på vej ud i verdensrummet som His Majestys Spaceship Pinafor.
Hvis du er nysgerrig på, hvad der ellers kommer af forestillinger i Musikhuset Esbjerg, så kan du finde deres program her.