Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Forlader SF i Esbjerg: Fortsætter som løsgænger i byrådet

Hans_erik_moller-e1764014076580-1024x832
Foto: Esbjerg Kommune

Kort efter Kommunalvalget i november kunne SF i Esbjerg Kommune glæde sig over, at de gik fra to til tre mandater i byrådet.

Det skete, da Hans Erik Møller meldte sig ud af Socialdemokratiet for i stedet at melde sig ind i SF.

Men nu er partiet tilbage på to mandater.

Hans Erik Møller har nemlig besluttet at melde sig ud af SF Esbjerg.

“Det har ikke været en nem beslutning. Jeg er blevet taget rigtig godt imod, og jeg vil gerne sige SF stor tak for både samarbejde og opbakning,” fortæller han.

Han understreger, at bruddet ikke handler om utilfredshed med partiet.

“Det er vigtigt for mig at understrege, at min beslutning på ingen måde handler om SF. Tværtimod. Jeg har kun gode ting at sige om SF og den måde, jeg er blevet taget imod på,” siger han.

50 år som socialdemokrat

Hans Erik Møller skiftede fra Socialdemokratiet til SF kort efter Kommunalvalget efter et langt politisk liv i byrådet for Socialdemokratiet.

“Efter 50 år som socialdemokrat, heraf 36 år i byrådet, sidder det dybt i mig. Det er ikke bare politik, men en stor del af mit liv og min identitet. Jeg kan mærke, at jeg ikke er helhjertet til stede i SF, og det efterlader mig med en følelse af at være splittet,” skriver han og tilføjer, at det ikke er en god følelse for hverken ham selv eller fællesskabet.

Under det seneste folketingsvalg blev tvivlen ifølge ham selv tydelig.

“Mit hjerte lå hos min gode ven Anders Kronborg, det gav mig en erkendelse af, at jeg skylder både mig selv og SF at være helt ærlig,” siger Hans Erik Møller.

Hans Erik Møllers prøveperiode i SF er ifølge ham selv ved at udløbe, og derfor har han valgt at stoppe nu.

Han vender dog ikke tilbage til Socialdemokratiet, selv om han fortsat ser sig selv som socialist.

“Jeg har ikke planer om at melde mig ind i Socialdemokratiet, men fortsætter som løsgænger. Jeg er fortsat socialist og står ved de værdier og den politik, jeg altid har arbejdet for, herunder behovet for det systemskifte, som vi aftalte at arbejde sammen om på valgnatten,” siger Hans Erik Møller.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.