Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Forsøg virkede efter hensigten: Trafikken falder i Ribe

ribe-15-768x1024
Foto: SKABT

Når man bevæger sig gennem Ribes smalle gader i sommermånederne, er det ofte med både liv, turister og trafik tæt omkring sig.

Men nu viser en ny evaluering, at det faktisk er muligt at skabe mere ro i den historiske by, uden at det går ud over stemningen eller de mange besøgende.

De seneste års trafikforsøg peger nemlig på, at færre biler og mindre gennemkørsel kan gøre byen mere tryg og behagelig at opholde sig i.

Det skriver Esbjerg Kommune i en pressemeddelelse.

Mindre trafik og færre problemer

Tallene viser en markant effekt.

I 2024 faldt trafikken i bykernen med 28 procent, mens gennemkørende trafik blev reduceret med 35 procent. Også i 2025 blev der målt tydelige fald.

Samtidig er antallet af ulovlige parkeringer på Domkirkepladsen styrtdykket.

“Evalueringen viser helt overordnet, at vi kan reducere trafikken betydeligt, uden at det går ud over bylivet,” siger Morten Andersson, chef for Natur & Byrum i Esbjerg Kommune.

Både borgere og butikker mærker forskellen

Forandringerne er også blevet mærket i hverdagen.

Færre biler har gjort bymidten mere rolig og overskuelig, og oplevelsen i byen er forbedret.

“Vi har oplevet forskellen. Færre biler og mindre gennemkørsel har gjort området mere trygt og behageligt,” siger Lene Unnerup fra Ribe Bykernes Beboerforening.

Samtidig viser data, at besøgende fortsat finder vej til byen, og det mærkes også hos butikkerne.

“Den tydelige parkeringsvejledning gør det nemmere for besøgende at finde en plads, og det mærker butikkerne positivt,” lyder det fra Ribe Handelsstandsforening.

Derudover viser målinger, at trafikken ikke har haft en negativ effekt på de historiske bygninger.

Evalueringen danner nu grundlag for nye beslutninger om trafik og parkering i Ribe.

Der arbejdes blandt andet med bedre skiltning, ændringer i gågadezoner og flere handicapparkeringspladser.

Sagen skal behandles politisk den 20. april, hvor der tages stilling til den fremtidige løsning.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.