Debatten er livlig: Her er de første meldinger efter vigtigt møde om fremtiden for Skolegade
Hvordan kan Skolegade udvikles til at blive et endnu mere attraktivt og velfungerende byrum for både beboere, erhvervsdrivende og besøgende?
Det var det centrale spørgsmål, da et dialogmøde om Skolegades fremtid fandt sted på Skræddergården.
Lokalerne var stillet til rådighed af Carsten Prisfelt, mens aftenens vært, Mette Aagaard Bjergmark fra Esbjerg Kommune, Park og Mobilitet, ledte deltagerne gennem diskussionerne.
For at sikre en bred debat skulle deltagerne trække fire kort med forskellige emner, der spændte fra begrønning, kollektiv trafik og håndtering af biler til borgerinddragelse, byklima og en levende by.
På den måde blev der skabt en struktureret samtale om de mange faktorer, der spiller ind i udviklingen af Skolegade.
Forventningerne til mødet var høje, og det blev hurtigt tydeligt, at Skolegade er en gade, mange har stærke holdninger til.
Diskussionerne afslørede både begejstring og bekymringer, men én ting var alle enige om: Skolegade har potentiale til at blive endnu bedre.

Forskellige perspektiver – fælles ambitioner
For at sikre, at alle synspunkter kom til orde, blev deltagerne opdelt i grupper. Der var en gruppe af beboere, en anden med forretningsdrivende, en tredje bestående af bygningsejere – og så var der en gruppe for dem, der ikke passede ind i de øvrige kategorier.
På den måde fik hver gruppe mulighed for at drøfte, hvad der fungerer godt i Skolegade, og hvor der er plads til forbedring.
Beboergruppen lagde især vægt på de udfordringer, de oplever i weekenderne.
“Vi kan godt lide at bo i en levende by, men i weekenden er Skolegade også meget levende en gang imellem.
Det flyder med affald, og der er meget larm. I må larme alt det, i vil, bare det er indendørs,” sagde gruppen og pegede på behovet for at tage hensyn til dem der bor i Skolegade.
De benyttede samtidig lejligheden til at invitere de to fremmødte byrådspolitikere, Henrik Andersen og Klaus Sandfeld, til at komme ind i byen og opleve det hele på nært hold. Begge politikere takkede ja uden tøven.
For de forretningsdrivende lå fokus et andet sted. Deres primære ønske var bedre muligheder for udeservering og en mere velfungerende trafikregulering.

“Vi, der driver forretning, vil selvfølgelig gerne have mulighed for udeservering, og vi har også kigget på håndtering af biler.
Vi synes, at de kvaliteter, Torvegade har med hensyn til trafik, er noget, der gerne måtte sprede sig til Skolegade.
Her oplever vi, at bilerne ikke kører lige så stille og hensynsfuldt, som de netop gør i Torvegade,” lød det fra arbejdsgruppen med de forretningsdrivende.
Tryghed – et fælles anliggende
Tryghed var et gennemgående tema under dialogmødet. De fleste deltagere var enige om, at Skolegade i sig selv føles tryg, men at der er udfordringer i de omkringliggende gader og især i baggårdene.
“Lige så snart man om natten forlader området med barer i Skolegade, bliver det utrygt.
Det kunne være rart med mere belysning og noget videoovervågning, der virker,” lød vurderingen fra en gruppe af tilflyttere.
En anden faktor, der blev fremhævet i tryghedsdebatten, var taxachaufførernes rolle.
Taxaerne fungerer som et naturligt sikkerhedsnet i nattelivet, og flere mente, at deres synlighed skaber en større tryghed for byens gæster.
“Trygheden er jo der, hvor der er andre mennesker – eller taxaer for den sags skyld. Vi er udfordret på trygheden uden for de umiddelbare barområder,” konkluderede gruppen af dem, der arbejder i nattelivet.
Byrummet – en gade for alle
Et andet centralt emne var, hvordan Skolegade kan udvikles til at være et levende byrum, der fungerer både dag og nat.
Mange deltagere ønskede, at gaden i højere grad kunne rumme forskellige aktiviteter i dagtimerne og tiltrække et bredere publikum – uden at det gik ud over nattelivet.
Udfordringen ligger i at finde den rette balance: Hvordan kan man skabe en gade, der i dagtimerne er attraktiv for familier og cafébesøgende, men som om aftenen og natten kan forvandle sig til en festgade?
Flere pegede på, at dette kræver bedre byrumsmøblering, fleksible serveringsmuligheder og en helhedsplan for, hvordan gaden kan fungere døgnet rundt.
Hvad med busserne?
Også bustrafikken blev diskuteret. Mange havde forslag til ændrede ruter, men her var meldingen fra kommunen klar: Der kan i første omgang ikke laves forsøg med alternative busruter, da den planlagte renovering af Havnegade betyder, at den i en periode ikke kan bruges som aflastning for Skolegade.
Dog var der enighed om, at man på længere sigt bør undersøge nye løsninger for busruter i området. Kommunen var åben over for at afprøve alternative modeller, når Havnegade-renoveringen er overstået.
Læs også: Gigantisk opgradering af bymidten: Kommunen løfter sløret Hvad sker der nu?
Mødet var det første af to dialogmøder, og stemningen var præget af engagement og vilje til at finde løsninger. Der er fortsat mange spørgsmål, der skal afklares, men en ting stod klart: Skolegade er et vigtigt område for Esbjerg, og alle parter ønsker at bidrage til en positiv udvikling.
Næste dialogmøde vil bygge videre på de input, der kom frem denne gang, og målet er at få konkretiseret nogle af de ideer og forslag, der kan danne grundlag for fremtidige initiativer.
En ting er sikkert – debatten om Skolegades fremtid er langt fra slut. Men med et konstruktivt samarbejde mellem beboere, erhvervsdrivende, kommunen og byens øvrige aktører er der gode muligheder for at finde løsninger, der kan gøre Skolegade til et endnu bedre sted for alle.