Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Fra genbrug til galleri: Unge indtager Scandic

Daniel Dreyer er en af de 20 kunstnere der er med på KORN180s udstilling på Hotel Scandic i Esbjerg. FOTO: MigogEsbjerg
Daniel Dreyer er en af de 20 kunstnere der er med på KORN180s udstilling på Hotel Scandic i Esbjerg. FOTO: MigogEsbjerg

Unge kunstnere fra Esbjerg har indtaget restauranten på Hotel Scandic, og du er velkommen til at kigge forbi og købe et værk.

”Bæredygtighed har været en del af Scandics DNA i mange år. Faktisk helt tilbage siden 1993. Så det falder godt i tråd med Scandic, at få KORN180 ind i hotellet,” konstaterer Michael Foged Hansen, hoteldirektør på Scandic Esbjerg.

Naturlig beslutning

Derfor var det en helt naturlig beslutning for hotellet i Strandbygade, da Alf Ps malerier skulle pilles ned – de unge kunstnere fra KORN180 skulle have muligheden for at udstille deres værker.

KORN180 er et kreativt fællesskab, hvor unge, der står uden for uddannelses- eller arbejdsmarkedet, får en ny chance gennem kunst. Her får de mulighed for at udforske og udvikle deres talent, opbygge selvtillid og skabe en meningsfuld vej fremad – både kunstnerisk og personligt.

Fra genbrug til galleri: Unge indtager Scandic

Det var receptionisten Kristianna Højsted, der tog initiativet og skabte kontakten til KORN180.

”Michael havde haft kontakt til dem tidligere, men da aftalen med René Holm udløb, tænkte jeg: Nu skal det være! Det passer så godt med hotellets fokus på bæredygtighed og socialt ansvar. Vi skulle bare lave noget med KORN180 – det er jo et match made in heaven,” fortæller Kristianna Højsted, mens hun hælder mere mousserende vin op i gæsternes glas.

Ingen rigtig fernisering uden et godt glas bobler – og denne er ingen undtagelse.

Lige nu pryder godt 50 værker af 20 forskellige kunstnere væggene på Scandic Esbjerg, men planen er, at udstillingen løbende skal fornyes med nye værker fra KORN180’s unge talenter.

Fra genbrug til galleri: Unge indtager Scandic

En af de unge kunstnere er Daniel Dreyer, der kom i praktik hos KORN180 efter en længere periode med sygdom.

”KORN180 har virkelig fået sparket mig i gang igen. Det gav mig en blød landing, og jeg har fundet ud af, at det er helt okay bare at være mig selv,” fortæller Daniel Dreyer.

Han drømmer om en billedkunstuddannelse i Aarhus, for han er langt fra færdig med at udforske kunstens verden. Han arbejder både med kul og grafit samt akryl på lærred – og langt de fleste lærreder er genbrug, hvilket gør hans kunstværker både personlige og bæredygtige.

”Mine billeder siger rigtig meget om mig selv; det behøver ikke nødvendigvis være perfekt. Det er bare vildt at udstille her og kunne vise folk, hvad jeg går og laver. Jeg kan godt have 20 projekter i gang samtidig, men når det så hænger på en væg som her, er det bare en god følelse,” fortæller Daniel Dreyer.

Udstillingen kan opleves i restauranten på Hotel Scandic i Strandbygade, og alle værkerne er naturligvis til salg.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.