Esbjerg Havn forener infrastruktur og havmiljø: Lokalt ler nyttiggøres til cirkulær kystsikring og øget biodiversitet

Som nabo til Nationalpark Vadehavet arbejder Esbjerg Havn målrettet på at transformere havnen til et aktiv for havmiljøet gennem natur-positiv infrastruktur.

Et nyt pilotprojekt ved Nordsøkaj demonstrerer nu, hvordan oprenset ler fra uddybning af sejlrenden kan nyttiggøres som en cirkulær ressource til kystsikring, en løsning, der både reducerer CO2-udledningen og skaber nye habitater for det marine liv.

I samarbejde med den innovative teknologivirksomhed ECOncrete har Esbjerg Havn iværksat et projekt, der udfordrer den traditionelle tilgang til havneudvikling.

Ved Nordsøkaj er der netop installeret seks Coastalock™-enheder – en innovativ form for kystsikring, hvor oprenset ler fra havnens egne uddybningsopgaver nyttiggøres som en væsentlig ingrediens i en specialudviklet betonblanding.

Denne løsning er designet til både at optimere konstruktionens holdbarhed og aktivt at fremme den marine biodiversitet.

Cirkulær nyttiggørelse og klimagevinst

Mens ECOncrete allerede har dokumenteret mærkbare effekter på biodiversiteten i over 50 projekter verden over, med alt fra bølgebrydere og kajvægge til fundamenter og kabelbeskyttelse til havvind, markerer projektet i Esbjerg virksomhedens første store indtog på det danske marked.

Det er samtidig en teknologisk milepæl, da det er første gang, teknologien kombineres med direkte nyttiggørelse af ler.

Denne cirkulære tilgang resulterer i en væsentlig reduktion af CO_2-udledningen under byggeriet, samtidig med at man løser en logistisk udfordring ved at transformere det sediment, der løbende fjernes fra sejlrenden, til en værdifuld ressource.

Selve støbningen foregår lokalt i Esbjerg, hvor havnens eget ler blandes med ECOncretes patenterede additiver efter virksomhedens teknologiske standarder.

Natur-inkluderende teknologi og øget holdbarhed

Selvom pilotprojektet i Esbjerg tager udgangspunkt i Coastalock™-enhederne, dækker ECOncretes teknologi en bred vifte af løsninger til marin infrastruktur. Det omfatter blandt andet kajpaneler til kajanlæg og specialiserede måtter til kabelbeskyttelse.

Fælles for alle produkterne er en patenteret teknologi, som kombinerer de særlige additiver med en specifik overfladestruktur, der skaber optimale betingelser for et varieret marint liv, herunder alger, muslinger og andre smådyr.

Når de marine organismer slår sig ned på konstruktionerne, uanset om det er på kystsikring eller kajvægge, opstår en markant synergieffekt: Over tid dannes et biologisk lag, der fungerer som en naturlig barriere og beskytter betonen mod nedbrydning fra saltvandet.

Det betyder, at teknologien ikke blot fremmer et sundere havmiljø, men også øger betonens holdbarhed og den samlede konstruktions levetid.

En strategisk indsats for biodiversiteten

Denne tilgang til havneudvikling er en central del af Esbjerg Havns ambition om at fungere som en aktiv medspiller for havmiljøet i Vadehavet.

Ved at integrere naturhensyn direkte i de tekniske løsninger, adresserer havnen både lokale miljøhensyn og de voksende globale krav til bæredygtig infrastruktur.

Havnedirektør Dennis Jul Pedersen ser et stort perspektiv i projektet:

”Når vi kan kombinere havneinfrastruktur og kystsikring med et sundere havmiljø ved nyttiggørelse af sediment fra vedligeholdelse og uddybning i sejlrenden og havnen, så er der et potentiale, som rækker langt ud over Esbjerg.”

Initiativet kommer på et tidspunkt med massivt politisk fokus på kystsikring og naturgenopretning.

Mens den danske regering arbejder på en kommende klimatilpasningsplan, stiller EU’s naturgenopretningsforordning krav om øget biodiversitet.

For Esbjerg Havn er pilotprojektet et konkret bevis på, hvordan fremtidens havne kan håndtere klimarisici, miljøkrav og lokale naturhensyn i én samlet løsning.

Videnskabelig monitorering og international erfaring

Teknologien bag løsningerne er allerede velafprøvet internationalt og indgår i omkring 50 marine konstruktioner i både Europa og USA.

Blandt andet har Danmarks Tekniske Universitet (DTU) spillet en central rolle i at evaluere de biologiske og tekniske effekter af ECOncretes løsninger som led i det EU-finansierede Living Ports-projekt i havnen i Vigo i Spanien.

I Esbjerg tager man nu teknologien skridtet videre ved at integrere det lokale ler i blandingen. For at dokumentere effekten lokalt i Esbjerg, gennemføres projektet i flere faser.

De seks Coastalock™-enheder, der netop er installeret ved Nordsøkaj, fungerer som et levende laboratorium, hvor elementerne er synlige ved lavvande. Her følger forskere løbende udviklingen af det maritime liv på og omkring konstruktionerne.

Fremtidens havnedesign: Følg udviklingen

Data fra monitoreringsprogrammet skal danne grundlag for den næste fase, som omhandler en opskalering til mange hundrede enheder, der skal integreres som en fast del af Esbjerg Havns fremtidige infrastruktur.

For Esbjerg Havn handler det om at vise, at industriel vækst og hensynet til havmiljøet kan – og skal – gå hånd i hånd i fremtidens havnedesign.

Netop den proces følges med stor forventning af de, der er tilknyttet projektet.

”Det er et utroligt spændende og innovativt projekt at være en del af og jeg glæder mig personligt meget til at se naturen tage over og følge, hvordan de her geometriske elementer langsomt transformeres til et levende marint økosystem” fortæller Lene Friis Møller, havbiolog & PhD, konsulent for Esbjerg Havn

For at give alle interesserede mulighed for at følge den biologiske forvandling under overfladen, vil Esbjerg Havn løbende offentliggøre billeder og på sigt video af udviklingen på Coastalock™-enhederne.

For yderligere information, kontakt havnedirektør Dennis Jul Pedersen på email: djp@portesbjerg.dk