Fra London til Esbjerg: Michael Jensen tog idéen med hjem

Formiddagene i Vognsbølparken starter på samme måde hver lørdag.

Klokken ni samles løbere, motionister og frivillige til fem kilometer i et tempo, der passer den enkelte.

For nogle handler det om træning, for andre om fællesskab og vane.

Sådan har det været i 15 år, siden Esbjerg parkrun for første gang blev afviklet i parken.

Et simpelt løb med en global idé

parkrun begyndte i London i 2004 som et lille initiativ sat i gang af en skadet løber, der ville samle andre om et ugentligt 5 kilometer-løb.

I dag findes konceptet i store dele af verden, og hvert eneste arrangement bygger på de samme grundprincipper.

Det er gratis, det foregår lørdag morgen, distancen er fem kilometer, og alle er velkomne.

Fra London til Vognsbølparken

I Esbjerg er det Michael Jensen, der tog initiativet til at få parkrun til byen.

Inspirationen kom, da han selv deltog i parkrun i København for omkring 15 år siden.

“Jeg syntes, det var utroligt simpelt. Man mødte bare op, løb fem kilometer, og så var det det. Det tænkte jeg, at det skulle vi også have i Esbjerg,” fortæller han.

Efter dialog med dem, der havde bragt parkrun til Danmark, og godkendelse fra organisationen i England, blev ruten fundet i Vognsbølparken.

I januar 2011 blev det første Esbjerg parkrun afviklet.

Lørdag morgen som fast holdepunkt

Siden da har løbet været gennemført hver eneste uge med undtagelse af perioden under corona, hvor arrangementet var lukket ned.

Ifølge Michael Jensen er netop gentagelsen og genkendeligheden en del af forklaringen på succesen.

“Det er blevet en vane. Lørdag morgen starter bare bedst sådan her. Og hvis man er et andet sted i landet eller i udlandet, så finder man ud af, om der også er et parkrun der.”

Ruten er den samme hver gang. To omgange af 2,5 kilometer i parken, markeret med mel på stierne. Det ændres der ikke på.

“Der er ingen grund til at lave om på noget, der fungerer,” siger han.

Stabil opbakning gennem 15 år

Allerede ved løb nummer seks deltog omkring 70 personer, hvilket var mange for et nyt arrangement midt i en hård vinter.

Siden har deltagerantallet ligget stabilt gennem årene.

Ved løb nummer 700 i sommeren 2025 deltog 146 løbere, hvilket var rekord i Esbjerg.

Efter corona oplevede arrangementet et fald på omkring 30 til 40 procent i deltagerantallet, men i løbet af 2025 begyndte fremmødet igen at stige.

“Der kommer mange af de samme hver gang. Folk samler badges, når de har løbet 25, 50, 100 eller flere parkruns. Det betyder noget for dem,” forklarer Michael Jensen.

Frivillige driver det hele

Esbjerg parkrun arrangeres udelukkende af frivillige.

På en typisk lørdag er omkring syv frivillige i gang, og i løbet af et år er det omkring 79 forskellige personer, der giver en hånd med.

“Det er en del af konceptet, at løberne holder løbet for løberne. Hvis man vil have, at det findes, så må man også hjælpe til en gang imellem,” siger han.

Det betyder også, at man kan være en del af fællesskabet, selv hvis man er skadet eller ikke har lyst til at løbe.

En forening der sikrer fremtiden

For nylig er der blevet dannet en egentlig forening bag Esbjerg parkrun.

Det handler ikke om kontingenter eller økonomisk drift, men om struktur og kontinuitet.

“Vi har ikke et driftsbudget. Det meste udstyr har vi, og det vi bruger, som for eksempel mel til ruten, tager folk selv med,” fortæller Michael Jensen.

Foreningen består af fem løbsledere, der kan tage ansvar på dagen.

Det betyder, at arrangementet ikke er afhængigt af én person.

“Der er ikke så meget brug for mig, som der var før. Andre kan det samme, og det er sådan, det skal være.”

Det sociale er mindst lige så vigtigt som de fem kilometer

Ifølge Michael Jensen er det ikke kun løbet, der trækker folk af sted lørdag morgen, også når vejret er dårligt.

“Man kan tænke, at der ikke kommer nogen, fordi det regner eller sner. Så dukker der alligevel 60 mennesker op. Det er som om, de ikke kan lade være.”

Efter løbet samles mange til kaffe og snak, og netop det sociale fylder mindst lige så meget som tiden på uret.

“Jeg tror, folk kommer for at få deres fem kilometer og for at være sammen med andre.”

Efter 15 år ser Michael Jensen ingen grund til, at Esbjerg parkrun ikke skal fortsætte.

“Om det stadig er med mig som primus motor, ved jeg ikke. Men vi har sikret os, at der er en organisation, der kan tage over. Og jeg håber, at parkrun i Esbjerg stadig findes om 15 år.”