Fra søndag spærres helt central gade i Esbjerg: Her er tidsplanen
Bor du centralt i Esbjerg eller har du ærinder i byen den kommende tid, kan det være en god idé at se med her.
En del af Strandbygade i hjertet af Esbjerg spærres således fra på søndag og efter planen frem til den 20. september. Altså i cirka halvanden måned.
Din Forsyning oplyser om vejspærringen på Facebook.
På stedet skal gamle fjernvarmerør renoveres.
Her er der lukket
Der er lukket for gennemkørsel mellem Skolegade, Willemoesgade og næsten til Havnegade, oplyser Din Forsyning.
Der vil være omkørsel via Stormgade, Skolegade og Strandbygade.
Du kan se Din Forsynings opslag med et kort på Facebook her.