Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Fra SOSU Esbjerg til DM: Nu gælder det

Clara-tv-og-Maibrit-th-2-1024x768
Foto: SOSO-Esbjerg

To elever fra SOSU Esbjerg er i dag gået i gang med DM i Skills, hvor de skal konkurrere mod nogle af landets dygtigste inden for social- og sundhedsfaget.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra SOSU Esbjerg.

Klar til realistiske udfordringer

Clara Dupont og Maibrit Svenningsen deltager i konkurrencen for social- og sundhedsassistenter, som afvikles i Hjørring fra den 22. til 25. april.

Her bliver deltagerne testet i realistiske scenarier med borgere og patienter, hvor de blandt andet skal håndtere demens, lungesygdom og psykiske lidelser.

Fra SOSU Esbjerg til DM: Nu gælder det
Foto: SOSO-Esbjerg

De to elever har forberedt sig gennem flere måneder op til konkurrencen.

Sammen med deres undervisere har de arbejdet med en række cases, der spænder fra diabetes og epilepsi til rehabilitering og akutte situationer.

Ifølge Clara Dupont har forløbet været både intensivt og lærerigt.

“Det er vildt lærerigt. Man får virkelig meget med, fordi det er en-til-en læring i stedet for undervisning i et klasserum,” siger hun.

Fra SOSU Esbjerg til DM: Nu gælder det
Foto: SOSO-Esbjerg

Faglighed og beslutninger under pres

Konkurrencen stiller store krav til deltagerne, der skal kombinere faglig viden med kommunikation og evnen til at træffe beslutninger i pressede situationer.

Hos SOSU Esbjerg ser man deltagelsen som en vigtig mulighed for at vise bredden i faget.

“Eleverne skal kunne kombinere faglig viden med professionelle relationskompetencer og træffe de rigtige beslutninger under pres,” siger uddannelsesleder Anette Ipsen.

For Maibrit Svenningsen er det i sig selv en stor anerkendelse at være med.

“Det er en sejr for mig bare at være udvalgt til konkurrencen. Om jeg så vinder eller ej, gør mig ikke så meget,” siger hun.

Clara Dupont går dog efter mere.

“Jeg vil gerne vinde,” siger hun med et smil.

I alt deltager ti elever fra hele landet i konkurrencen for social- og sundhedsassistenter, som er en del af DM i Skills med 48 fag.

Her bliver deltagerne vurderet på både faglighed, kommunikation og dømmekraft i praksisnære situationer.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.