Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Fra Trustpilot-mareridt til stjerneregn: Butikken fik kage og kærlighed

Just-Ask-2-scaled
Foto: MigogEsbjerg

Der var frustration at spore i herretøjsbutikken Just Ask i Esbjerg i sidste uge.

MigogEsbjerg kunne fredag fortælle, at flere amerikanere på Trustpilot havde forvekslet den esbjergensiske tøjbutik med et andet firma, og det resulterede i en lang række dårlige anmeldelser.

Just Ask havde på et tidspunkt en samlet score på 1,4.

Men det ville kunderne i Esbjerg ikke finde sig i.

“Fredag morgen stod der en kunde med kage til os, fordi hun syntes, det var synd for os, og efterfølgende begyndte det at vælte ind med positive anmeldelser,” siger indehaveren af Just Ask, Ditte Lundgaard.

Hun takker i samme omgang for de mange positive anmeldelser.

I løbet af weekenden er butikkens samlede score steget til 4,4.

Butikken har i skrivende stund 130 anmeldelser på Trustpilot. Hvor det i sidste uge var de triste, røde et-stjernede anmeldelser, der sprang i øjnene, drukner de nu i et væld af grønne femstjernede anmeldelser.

“Rigtig mange ser kun den samlede score, når de går på Trustpilot, og får ikke læst selve anmeldelserne. Derfor betyder det rigtig meget for os, at vi nu har flest femstjernede anmeldelser og er blevet grønne,” fortæller Ditte Lundgaard.

Meget taknemmelige

Indehaverne af Just Ask er meget taknemmelige for den opbakning, de har oplevet de seneste dage, og de er blæst bagover over, at så mange kunder har taget sig tid til at skrive en anmeldelse.

“Vi får en mail, hver gang der kommer en ny anmeldelse på Trustpilot. Fredag stak det fuldstændig af, og der kom så mange positive anmeldelser,” siger Ditte Lundgaard.

Det er ikke kun fem stjerner, som kunderne har tildelt Just Ask.

Mange af kunderne har også taget sig tid til at skrive en anmeldelse, hvor de roser butikken.

“Just Ask er en super herretøjsbutik, hvor man kan finde smart tøj i både de almindelige størrelser og store størrelser. Stort udvalg og god service ført an af fantastiske Ditte, der yder god rådgivning og godt humør,” lyder det i en af de mange femstjernede anmeldelser.

De mange rosende ord har også gjort indtryk i butikken.

“Det er helt vildt og dejligt, at folk har taget sig tid til at skrive en anmeldelse. Vi er lidt overraskede, men det må trods alt betyde, at der er mange, som godt kan lide at handle her,” siger Ditte Lundgaard.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.