Fredag til Festugen: Kæmpe fest på Torvet
Efter en hel uge med fest og sjove arrangementer nærmer Esbjerg Festuge sig sin afslutning.
Men inden det hele er slut, venter to dage, hvor der bliver fyret godt op i Esbjergs gader.
Når du går på weekend fredag, er der masser af sjove arrangementer, du kan tage til.
Ligesom de øvrige dage kommer vi her med lidt inspiration til, hvad du kan lave denne fredag i Festugen.
Du kan finde hele programmet på Esbjerg Festuges hjemmeside her.
Cacao-ceremoni og yin yoga
Fredag kan man blive klogere på, hvilken rolle street art skal spille i Esbjerg, når der bliver inviteret til åben paneldebat i Musikhuset.
Her mødes kunst, politik og byudvikling i en samtale om kvalitet, talentudvikling og byens identitet. På scenen sidder blandt andre kulturchef Ulla Visbech, kultur- og fritidsudvalgsformand Susanne Dyreborg, street artist Peter Birk og byudviklingschef Peer Rexen.
Efter debatten fortsætter stemningen i foyeren, hvor DJ Papa Skrald spiller loungemusik.

Hvor: Musikhuset, Havnegade 18
Hvornår: Fredag 19. juni klokken 14.30-15.45
Pris: Gratis

Paint & Sip
Tipien i Heerups Have bliver fyldt med kreativ hygge, når Paint & Sip er på programmet under Esbjerg Festuge.
Deltagerne får udleveret lærred og maling, mens Rustik sørger for to drinks undervejs. Der kan blandt andet vælges mellem rosé, Aperol Spritz og Limoncello Spritz.
Arrangementet er lavet, så alle kan være med, også selvom man ikke har erfaring med at male på forhånd.
Hvor: Heerups Have
Hvornår: Fredag 19. juni klokken 15.00-18.00
Pris: 79 kroner

Musik på Torvet
Music 4 Free vender tilbage til Esbjerg Festuge, og det betyder endnu en aften med hitmagere, store navne og masser af feststemning midt i byen.
På plakaten i år står blandt andre Sofie1998, Ida Laurberg, Patina, Ankerstjerne, Jaxstyle og Martin Jensen. Sammen med resten af lineuppet er der lagt op til en af de helt store koncertaftener under festugen.
Torvet bliver med andre ord stedet at være for dem, der vil slutte dagen af med en stor gratis musikfest i hjertet af Esbjerg.
Hvor: Torvet
Hvornår: Fredag 19. juni klokken 18.00-23.45
Pris: Gratis
Læs også: Er du klar til Esbjerg Festuge?: Masser af fede events venter hver dag