Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Friends i Esbjerg-versionen: Viceborgmesteren overtalte venneparret til at forlade København

Friends-i-Kongensgade_001-1024x768
Caro, Nico, Cam og Frede. Det er Friends i Kongensgade. FOTO: MigogEsbjerg

Venskab, kærlighedsliv og karriereudfordringer – krydret med humor og hjertevarme øjeblikke.

Lyder det som en amerikansk sitcom? Så gætter du rigtigt. Det er i bund og grund essensen af Friends.

Men nu er Friends ikke længere kun på skærmen. Serien har fået en ny sæson – i Kongensgade i Esbjerg.

Hovedrollerne spilles af vennerne Nicolaj Aarø og Frederik Bloch Münster samt deres respektive kærester: Nico og Caro, Frede og Cam.

Den ene sidder i Folketinget og er politisk ordfører for Det Konservative Folkeparti, den anden Nicolaj Arøe sidder i byrådet i Esbjerg Kommune og er viceborgmester.

For en uge siden flyttede Frederik Bloch Münster og kæresten Camilla Hansen til Esbjerg.

De slog sig ned i en lejlighed i Kongensgade – og ikke i hvilken som helst lejlighed.

På første sal, lige ved siden af dem, bor deres bedste venner, Nicolaj Aarø og Caroline Ulbrichsen.

FOKUS

I denne portræt-serie sætter vi fokus på dem, der tilvælger Esbjerg og flytter enten til eller tilbage til byen. Har du sådan en sjov/sød historie – så tip os på ole@migogesbjerg.dk

Side om side. Dør om dør.

Den nye lejlighed er næsten dobbelt så stor som den, de forlod i København.

Her er plads til flere møbler, større middage – og vigtigst af alt: flere venner i sofaen.

Det var også nødvendigt, for sofaen var en af de første ting, der blev købt, en vigtig investering i timevis af fælles hygge, præcis som i Friends, hvor den ikoniske orange sofa i Central Perk altid samlede vennerne.

“Vi kommer til at få det rigtig godt sammen,” siger Frederik Bloch Münster begejstret.

“Sofaen, vi lige har købt, har plads til fire – perfekt til te, film og lange snakke. Nico og Caro er vores bedste vennepar. Vi rejser på ferie sammen, og nu bor vi også side om side,” fortæller han

Hans glæde bliver bakket op af Camilla Hansen: “Vi har kun boet her i en uge, men jeg er allerede vild med vores nye liv!”

Venskabet mellem Frederik og Nicolaj går langt tilbage.

De mødte hinanden for 15 år siden på Esbjerg Gymnasium, har begge været på udveksling i USA og har dybe rødder i Det Konservative Folkeparti. Nu bor de ikke bare i samme by – men dør om dør.

For at gøre sammenflytningen komplet har de to vennepar fået dørskilte, der ligner det fra Friends. En lille detalje, der understreger, hvor meget de griner af sammenligningen.

Og for at gøre det hele endnu mere perfekt kunne Camilla Hansen skifte job internt i sin virksomhed – nu har hun skrivebord i Esbjerg.

Friends i Esbjerg-versionen: Viceborgmesteren overtalte venneparret til at forlade København

Politik på programmet

Deres politiske karrierer er også et samtaleemne, de hele tiden vender tilbage til.

Den ene sidder i Folketinget og er politisk ordfører for Det Konservative Folkeparti, den anden sidder i byrådet i Esbjerg Kommune og er viceborgmester.

Valgkampe har før været en hektisk tid i deres venskab, men nu, hvor de bor lige ved siden af hinanden, kan de for alvor støtte hinanden. Planer bliver lagt over aftensmaden, strategier diskuteres i stuen.

De har lovet hinanden, at de skal give alt hvad de har i de kommende valgkampe.

“I København boede vi i en lille lejlighed tæt på Christiansborg. Når vi endelig havde fri, ville vi jo gerne hjem til de to – vores fælles venner,” fortæller Frederik Bloch Münster og kigger over på vennerne.

Han ser Esbjerg som en base, der giver ro og skaber balance i tingene. Et sted, hvor de kan falde ned og trække vejret.

“Og hold op, hvor er her stille,” indskyder Camilla Hansen med et smil.

Nu er det blevet tid til en te-aftale.

“Kommer i over til os, eller skal vi komme over til jer?” bliver der spurgt. De sidste flyttekasser skal tømmes, før de nye tilflyttere til opgangen er faldet helt til i deres nye lejlighed – den, der trods alt er en del større end den, de kom fra i København.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.