Nyhedsbrev

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Esbjerg.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Esbjerg.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Frit lejde-aktion er slut: Så mange våben modtog politiet i november

Af Niklas Grønborg

Hele november har borgerne kunnet aflevere ulovlige våben straffrit. Det tilbud benyttede 1414 syd- og sønderjyder sig af , oplyser politiet i en pressemeddelese.

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog i alt 3678 effekter i novembers frit lejde-aktion. Hele november har borgerne i Syd- og Sønderjylland haft mulighed for at aflevere deres ulovlige våben til politiet uden at risikere straf.

”Vi har haft meget travlt hele perioden, for borgerne har virkelig taget godt mod det sjældne tilbud,” fortæller vicepolitiinspektør Søren Vraa Larsen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

I hele november har borgerne anonymt haft mulighed for at indlevere ulovlige våben til politiet, uden at det medførte en sigtelse for ulovlig våbenbesiddelse – en såkaldt frit lejde-aktion. Det tilbud benyttede 1414 syd- og sønderjyder sig af. I alt modtog politiet 3678 effekter, fordelt på 1992 skydevåben, 439 blankvåben og 1247 effekter i kategorien ”Andet”, hvor hovedparten er ammunition.

Frit lejde-aktion er slut: Så mange våben modtog politiet i november
vicepolitiinspektør Søren Vraa Larsen med et udsnit af de våben, politiet har modtaget. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

”Vores mål var at få så mange ulovlige våben som muligt væk fra gaden for at øge alles sikkerhed. Faktisk har vi modtaget flere våben, end vi gjorde ved en tilsvarende frit lejde aktion i 2017, så vi er meget tilfredse med resultatet,” siger Søren Vraa Larsen.

I 2017 afleverede syd- og sønderjyderne i alt 1981 ulovlige effekter.

Syd- og Sønderjyllands Politi har modtaget 1992 skydevåben, 439 blankvåben og 1247 andet, især ammunition.

I 2017 var tallene 992 skydevåben, 521 blankvåben, 185 luft- og fjedervåben, 193 eksplosivstoffer og 90 andre typer våben.

Se videoen herunder, hvor Søren Vraa Larsen viser nogle af de våben, politiet har modtaget.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien