Fuld skrue til Tall Ships: Åbning i Esbjerg med kuling og klapsalver

“Velkommen til en by, hvor vi elsker vinden.” Sådan åbnede borgmester Jesper Frost Rasmussen officielt Tall Ships Races 2025 i Esbjerg – med vinden i håret, smil i stemmen og salt i blodet.

Og vinden? Den holdt sig ikke tilbage. Den ruskede i flagene, piskede over kajen og tvang shantykoret i sonisk sikkerhed på den modsatte side, hvis de skulle have en chance for at blive hørt.

“De synger bedst i medvind,” sagde borgmesteren tørt, og publikum kvitterede med grin og anerkendende nik.

For i Esbjerg er vinden ikke en gæst – den er en del af familien. Vi lever med den, vi lever af den – og indimellem på trods af den.

“Det siger jeg ikke kun i dag, hvor jeg næsten er nødt til det, når vi står her,” sagde han videre. “Men det gør vi faktisk. Vi lever af den. Den har altid været en del af os.”

Vinden er ikke bare et vejrforhold her. Den er et væsen. En ånd. Den har sat sit mærke på byen, banket mod vægge, pustet ild i drømme og sendt skibe ud på verdenshavene.

“Den har båret skibe ud i verden. Den har pustet liv i havnen. Den har rusket i vores huse og huer. Og vi har lært at stå fast – men også lært at føre os fremad.”

Og det er ikke bare fortidens skuder, vinden fører med sig. I dag er Esbjerg Havn centrum for udskibning af havvindmøller – moderne stålgiganter, der rejser sig som monumenter over Danmarks grønne omstilling.

Hvor engang det var sild, flæsk og fisk, er det nu vinger, tårne og teknologi, der ruller ud mod horisonten.

Og netop i disse dage fylder vinden sejlene på nogle af de mest majestætiske skibe, der nogensinde har skåret gennem bølgerne.

Læs også: Gå og lyt i havnens hjerte: Fortæller Esbjergs maritime historie

“De ligger til i Esbjergs havn – og de bringer mere med sig end blot master og maritim romantik. De bringer møder. Fællesskab. Oplevelser på tværs af sprog, kulturer og alder,” som borgmesteren sagde det – stadig med vinden som kor.

“Her på kajen mærker vi alle, hvordan vinden bringer eventyret med sig.”

Og det gør den. Den hyler i wirerne, får masterne til at stønne som gamle sørøvere og blander sig med latter, klapsalver og havets evige mumlen. Det hele som én stor, vinddrevet symfoni af kaos og skønhed.

Så lød et drøn. En kanon blev affyret. Ikke et symbol – men en erklæring. Tall Ships Races var i gang, og Esbjerg trådte ud i stormens centrum.

“Tall Ships Races er begyndt – og Esbjerg er klar til at blive blæst bagover på den allerbedste måde,” afsluttede Jesper Frost Rasmussen inden koret tog over.