Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Gammel trælast får nyt liv: Nu rykker fotograf ind

Af Sebastian Tofte Rasmussen
Foto: Privat
Foto: Privat

I den gamle trælast i Gørding er der igen liv i administrationsbygningen.

Hvor der tidligere blev håndteret ordre og papirarbejde, står der nu lamper, baggrunde og kameraudstyr.

Her er Allan Frost Jessing i fuld gang med at gøre klar til næste skridt i sin fotografvirksomhed, AJ foto, som officielt åbner med reception den 28. februar.

Det er ikke en spontan idé.

Det er resultatet af flere års arbejde, uddannelse og en hobby, der stille og roligt voksede sig større. Derfor tog han en fotouddannelse i Odense.

En hobby der tog over

Allan Frost Jessing købte sit første kamera i 2016. Oprindeligt var planen at filme musik og lægge optagelser på Facebook, men kameraet kunne ikke det, han havde forestillet sig.

“Jeg kom til at købe et kamera, som jeg slet ikke kunne filme med. Så begyndte jeg bare at trykke på de knapper der og begynde at tage billeder.”

Det blev begyndelsen på en ny passion. Han satte sig ind i teorien, fandt folk der kunne vise ham teknikkerne, og begyndte at nørde fotografi.

I 2019 oprettede han sin enkeltmandsvirksomhed og begyndte at tage betaling for sine billeder.

“Så begyndte det at virke jo. Og det er så bare blevet mere og mere.”

Gammel trælast får nyt liv: Nu rykker fotograf ind
Foto: Privat

Fra lille rum til rigtigt studie

I flere år har han haft et mindre studie i et rum inde i den gamle trælast i Gørding.

Ejeren byggede endda et lokale til ham inde i bygningen, så han kunne kombinere fotostudie og øvelokale til sit band.

Nu har Allan Frost Jessing overtaget den tidligere administrationsbygning og får langt bedre rammer.

“Bedre studie, bedre lys, mere plads til at tage billeder. Det kræver jo plads.”

Han har opgraderet lamper og udstyr og indrettet sig, så der er bedre muligheder for at arbejde professionelt.

Det giver ro og fleksibilitet, når der skal fotograferes.

Mennesker frem for produkter

Til daglig arbejder Allan som pædagog på Vejrup Skole, og det præger også hans fotografi.

“Mig og mennesker, det er der, jeg trives.”

Han har især specialiseret sig i børnefotografi, familiebilleder, bryllupper og konfirmationer.

Det er relationen og stemningen, der driver ham, ikke produktfotografering eller klassiske reklameopgaver.

“Det er sådan mere mennesker. Specielt børn. Børnefotografi som jeg faktisk har været god til, hvis jeg selv skal sige det.”

Valget af Gørding er ikke tilfældigt. Det er her, han bor, og det er her, han har sit tilhørsforhold.

“Det er jo egentlig fordi, jeg bor i Gørding. Så der er mit tilhørsforhold nu.”

Der findes ikke andre fotografer i byen, og Allan ser det som en mulighed for at skabe noget lokalt. Tidligere har der været forsøg i nærliggende byer, men ikke i selve Gørding.

Gammel trælast får nyt liv: Nu rykker fotograf ind
Foto: Privat

Han beskriver selv projektet som den klassiske historie om en hobby, der tog overhånd. Men det er en kontrolleret satsning.

Indtil nu har kunderne primært fundet ham via mund til mund. Han har ikke brugt store summer på reklame eller markedsføring.

“Jeg har jo heller aldrig lavet reklame eller noget som helst. Det har jo altid bare været mund til mund.”

Nu investerer han lidt mere, men i et tempo han selv er tryg ved. Ingen kæmpe lysskilte eller store lån.

“Jeg investerer ikke en halv milliard. Det er sådan meget stille og roligt.”

Han er bevidst om risikoen, men vil hellere bygge langsomt op end at satse det hele på én gang.

Noget der ikke sker hver dag

Receptionen den 28. februar markerer den officielle åbning.

Selvom kameraet allerede har været i brug undervejs i opbygningen, er det her, dørene for alvor åbnes.

“Nu sker der et eller andet her, som ikke sker hver dag. I ikke Gørding i hvert fald.”

For Allan Frost Jessing handler det ikke kun om forretning, men om at skabe et lokalt sted, hvor mennesker kan få foreviget livets store og små øjeblikke. Og så må tiden vise, om satsningen kan løbe rundt.

“Ellers så må det jo briste.”

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.