Gang på gang: Valgplakater revet ned og fjernet

Køreture i pendulfart, kolde lygtepæle mellem hænderne og en kalender uden luft.

Sådan ser dagene ud for Venstre-kandidat Maria Høj Pedersen, der midt i møder og vælgersnak også har brugt tid på noget helt andet: at samle ødelagte valgplakater op og sætte dem op igen.

For hende handler det ikke kun om pap og plastik, men om respekt for demokratiet og for de mennesker, der stiller op.

En del af demokratiet

Hun ser valgplakater som en vigtig del af den demokratiske proces, særligt i en tid med flere restriktioner på sociale medier.

“Det er jo fuldt ud lovligt at hænge sine valgplakater op, hvis de hænger lovligt i øvrigt. Og så synes jeg, at det er sådan en del af vores demokrati stadigvæk.”

Ifølge hende er plakaterne et af de redskaber, der hjælper nye kandidater med at gøre vælgerne opmærksomme på, at der er valg, og derfor er det ekstra ærgerligt, når de bliver fjernet eller ødelagt.

Læs også: Viser overskud: Gør grin med sine egne valgplakater

Timer på landevejene

De seneste uger har hun flere gange måttet køre ud for at rette skader og samle nedrevne plakater op.

“Jeg tror, det er syv-otte gange nu i løbet af de uger, de har hængt, hvor jeg er ude og skal samle op eller hænge op igen.”

Hun anslår, at hun har brugt omkring ti timer alene på at udbedre hærværk. Tid, der kommer oveni et i forvejen presset arbejdsliv og familieliv.

Irritation, men ingen opgivenhed

Selv om det slider, tager det ikke modet fra hende, men det påvirker energien i en travl periode.

“En valgkamp slider bare hårdt på en i forvejen. Så kan man da godt lige i et kort øjeblik tænke: hvorfor er det lige mig, og er det noget personligt?”

Heldigvis oplever hun også mange borgere, der giver besked, hvis en plakat hænger forkert eller er faldet ned.

Tradition og ansvar

Selv om valgplakater af nogle ses som gammeldags, mener hun stadig, at de har deres berettigelse.

“Jeg synes også, det er sådan en traditionsbunden ting i vores demokrati, at vi fortæller, at nu er der valg.”

Hun har reduceret antallet af plakater markant og ønsker at genbruge dem.

For hende er problemet ikke plakaterne i sig selv, men de ødelagte plakater, der ender som affald, hvis kandidaterne ikke kan hente dem ned igen.

Humor og respekt

For at skabe lidt humor gav hun for nylig sine plakater fri, så borgere kunne tegne på dem.

“Det har været mega sjovt at se billederne, folk har sendt.”

Samtidig håber hun, at der er respekt for kandidaterne og det frivillige arbejde, de lægger i kampagnen: plakaterne må gerne få et grin, men helst ikke ende i grøften.