God lodtrækning for EfB: Møder hold fra Danmarksserien
EfB gik sikkert videre Oddset Pokalen, da de tirsdag slog Fredericia fF med 8-0. Derfor var EfB i bowlen, da der fredag blev trukket lod til anden runde af pokalturneringen. Derudover var en Esbjerg-klub også med i lodtrækningen.
Modstanderen i anden runde bliver Aalborg-klubben Vejgaard, der til dagligt spiller i Danmarksserien. Det må betegnes som en god lodtrækning, da der var flere Superligaklubber og divisionshold i bowlen. Kampen skal spilles på udebane i Aalborg, da EfB er det højestrangerende hold.
Den anden lokale Esbjerg-klub Sædding Guldager, som spiller i Jyllandsserien 2, var også med i lodtrækningen. De skal møde 1. divisionsklubben Kolding IF, som kommer på besøg.
Kampene er programsat til at spilles 3. til 5. september.