Godt nyt til de mindste: Ny daginstitution på vej til Ribe
I Ribe er der mangel på pladser i daginstitutioner.
Men snart kan forældre i Ribe se frem til bedre pasningsmuligheder for de mindste.
Det står klart efter byrådet i Esbjerg Kommune har givet grønt lys til en ny daginstitution i byen.
Daginstitutionen har været på tegnebrættet i flere og, og beslutningen kommer efter flere år med pres på pladserne og ventelister i området.
Ny daginstitution skal samle børnene
Den nye institution får plads til 80 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn.
Målet er at sikre, at børnene kan blive i samme hus fra de første skridt i vuggestuen til de sidste år i børnehaven.
Samtidig bliver det muligt at flytte børn fra utidssvarende og nedslidte lokaler til moderne, lyse rammer.
“Det er sjældent, vi får ros for vores arbejde i Byrådet, men der skal ikke herske tvivl om, at en ny daginstitution på Ribe Nørremark er et kæmpe løft for området, ” sagde Klaus Sandfeld (V) på byrådsmødet og fortsatte:
“Der er i forbindelse med institutionen nok brug for, at man kigger på en lille smule på infrastrukturen og trafikken, men nok ikke mere, end det er overskueligt, men grundlæggende, er det et godt initiativ.”
Bedre rammer for både børn og personale
Det blev også vedtaget, at 47 børnehavebørn flyttes fra Tangebos afdeling Ribo, som i dag holder til i meget nedslidtelejede lokaler.
Med den nye institution bliver det muligt at samle børnene i tidssvarende omgivelser og skabe bedre arbejdsvilkår for personalet.
Institutionen bygges på Nørremarksgrunden og er tegnet, så der kan udvides med flere pladser, hvis behovet vokser. Samtidig etableres et nyt produktionskøkken, der skal levere frokost til hele området.
Der er afsat 56,8 millioner kroner til byggeriet, og institutionen forventes klar til at tage imod børnene i 2027.
Læs også: Skal du købe hus i Esbjerg?: Så er der godt nyt