Gratis foredrag: Hvordan kan man bedst støtte børn med flugterfaring?
Red Barnet Esbjerg inviterer til et gratis foredrag med fokus på børn med flugterfaring.
Tidligere deltog Red Barnet Esbjergs forperson, Lica Mathiasen, i en workshop hos Red Barnet Danmark om “Børn på Flugt”, hvor organisationens projektledere Anne Thisted Kjær og Kathrine Munch delte deres viden om emnet.
En workshop der satte sig i hende, og som hun synes flere skal have muligheden for at høre.
Derfor har Red Barnet Esbjerg nu inviteret Anne og Kathrine til Esbjerg for netop at dele ud om deres viden til alle interesserede.
Måske går dit barn i klasse med én, der er flygtet fra Ukraine eller et andet land? Sådan en “rejse” er langt fra let, og den kan sætte dybe spor.
Det kan også være du er studerende og det passer lige ind i dit studie eller du er fagperson og ønsker en bedre indsigt i, hvordan flugt kan påvirke børn, har du nu muligheden for at lære mere.
Onsdag den 2. oktober byder Red Barnet Esbjerg på et gratis foredrag, hvor Anne og Kathrine vil holde et indsigtsfuldt oplæg om “Børn på Flugt”. Begge arbejder til daglig med Red Barnets frivillige initiativ “Børn på Flugt”, og de vil dele deres ekspertise og erfaringer om, hvordan man bedst kan støtte børn, der har oplevet flugt, samt hvilke værktøjer der kan hjælpe i arbejdet med børn i krise.
Foredraget vil dække emner som:
Hvad vil det sige at være et barn med flugterfaring?
Hvordan kan man bedst støtte børn i krisesituationer?
Indblik i asylsystemet og den særlov, der omhandler flygtningebørn.
Konkrete øvelser, der kan anvendes i arbejdet med børn med flugterfaring.
Foredraget er åbent for alle – både fagpersoner og personer med en generel interesse for området er velkomne.
Foredraget er gratis og der vil også være forplejning i forbindelse med arrangementet.
Dette er en unik mulighed for at få indblik i, hvordan man bedst kan hjælpe børn i en af de mest sårbare situationer – nemlig børn med flugterfaring.
Red Barnet Esbjerg gør det i forlængelse af, at de starter en ny madklub op for “Børn på flugt”.
Hvor: UC SYD, Rundetårn (Degnevej 16, 6705 Esbjerg Ø)
Hvornår: 2. oktober 2024, kl. 17.00 – 19.30
Pris: Gratis adgang
Læs mere her