Nyhedsbrev

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Esbjerg.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Esbjerg.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Vanvittig interesse: Grøn melder snart udsolgt i Esbjerg

Af Cecilie Winther Christiansen
Grøn Koncert gæster Esbjerg i juli. Pressefoto: Morten Rygaard
Grøn Koncert gæster Esbjerg i juli. Pressefoto: Morten Rygaard

Er du en af dem der plejer at tage til Skibhøj og nyde en dag med en masse god musik når Grøn, tidligere Grøn Koncert, rammer Esbjerg?

Så skal du nok til at overveje, at få købt din billet med det samme, hvis du ikke har gjort det endnu.

I går kunne Grøn melde den sjette by udsolgt, nemlig i Kolding.

Det skriver arrangørerne bag Grøn i en pressemeddelelse.

Udsolgt i flere byer nu

Tidligere på måneden kunne vi også bringe, at de to første byer allerede var udsolgt, nemlig Næstved og Valby.

Nu har fire andre byer altså fulgt trop, så der nu er udsolgt i Århus, Næstved, Valby, Odense og Tårnby, så man må sige at der er gang i billetsalget.

Lige nu er der kun to steder, der stadig har billetter tilbage hvoraf den ene er Esbjerg og den anden by er Aalborg.

60 dage tilbage

Med 60 dage til, at Grøn indtager Skibhøj i Esbjerg, er det altså stadig muligt at købe billetter til festivalsdagen, men Grøn forventer, at Esbjerg og Aalborg følger trop i løbet af den næste måneds tid nævner de i pressemeddelsen.

Vi forventer, at Aalborg og Esbjerg kommer med i løbet af den næste måneds tid. Således kan vi for andet år i træk melde om fuldt hus hele vejen rundt.

siger Theis Pedersen, Indsamligschef for Muskelsvinfonden

Hvis der bliver udsolgt i Esbjerg og Aalborg, er det andet år i træk, at Grøn kan melde udsolgt i alle byer.

Sidste år kunne Grøn fejre 40-års jubilæum, og dengang var det første gang de kunne melde alle deres koncerter udsolgt med 180.500 billetter.

Stjernespækket dansk program

Med hovednavnet Tobis Rahim, der de seneste år har været en af de mest spillende artister i Danmark, må man sige de også slutter årets Grøn koncerter af med et brag, når han indtager scenen som den sidste artist i alle byer.

I en tidligere pressemeddelse har Tobias Rahim også udtalt:

Jeg tror, at jeg kommer til at ødelægge festen… altså smadre den. Med eksistentiel passion. Jeg har drømt om Grøn-scenen, siden jeg samlede pant til festen som barn.

Tobias Rahim, Sanger.

Udover Tobias Rahim, byder programmet også på Blæst, Burhan G, Hugorm, Jada, Scarlet Pleasure, TV-2 og Kesi.

Så der er altså lagt op til en dag med kæmpe fejring af dansk musik.

Grøn kommer til Esbjerg i uge 30, torsdag d. 25. juli og festivalsdagen bliver “blæst” i gang kl. 13.45 når Blæst indtager scenen.

Blæst åbnede Roskilde sidste år og satte publikumsrekord ved Orange Scene, hvor 70.000 publikummer så åbningskoncerten, så allerede fra start i år til Grøn, kan du skråle med på kæmpehits som “Juice”, “Disko i KBH” og “Lad mig gå”.

Du kan købe billetter til Grøn her.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien