Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Grundlovsdag i Esbjerg: Demokrati, debat og grillhygge

Esbjerg fejrer grundlovsdag den 5. juni med en række arrangementer, der spænder fra friluftsgudstjeneste og historiske foredrag til politiske taler, debat og fællesskab.

Flere steder i byen kan man mødes til refleksion over demokratiet – og nyde kaffe, grillpølser og godt selskab.

Bryndum: Gudstjeneste og historisk grundlovstale

Dagen indledes i præstegårdshaven i Bryndum, Kirkevangen 8, hvor sognepræst Egil Hvid-Olsen kl. 16.30 holder friluftsgudstjeneste. Efterfølgende inviteres alle til grillmad og salater.

Kl. 18.00 holder John V. Jensen, museumsinspektør ved Vardemuseerne, årets grundlovstale. Han sætter fokus på de tyske flygtninge, der kom til Danmark efter Anden Verdenskrig – og hvordan de skulle lære at leve i et demokrati efter mange år under diktatur. Jensen understreger, at demokrati ikke er en selvfølge, men kræver både indsigt, indlæring og vedligehold. Aftenen rundes af med kaffe og mulighed for spørgsmål og debat. Arrangementet slutter omkring kl. 20.00. Ved regnvejr flyttes det til Sognegården i Bryndum.

Esehaven: Klassisk grundlovsmøde med politiske taler og debat

På den hyggelige plads bag Esbjerg Museum i Esehaven, Nørregade 25, begynder fejringen allerede kl. 12.00. Her kan man møde bestyrelsen bag arrangementet og købe kaffe, pølser og kolde drikke.

Programmet byder bl.a. på taler fra folketingsmedlem Peter Kofoed (kl. 14.10) og Baltzer Andersen (kl. 14.45), med debat og afslutning ved Niels Jørn Lambertsen. Arrangementet løber frem til kl. 16.00.

Platformen i Novrup: Fokus på pressefrihed

Socialdemokratiet sætter fokus på pressefrihedens vilkår med et grundlovsarrangement på Platformen, Novrupvej 14, fra kl. 13.00 til 15.30. Med titlen “Beskyttelse af den frie presse” diskuteres udfordringerne for kritisk og uafhængig journalistik – og hvilken rolle Danmark kan spille som kommende EU-formandskabsland.

Hovedtaler er Peter Orry, chefredaktør for Jysk Fynske Medier, og blandt deltagerne er også EU-parlamentariker Marianne Vind, folketingsmedlem Anders Kronborg og DSU-formand Frederikke Mortensen. Der kan købes kaffe, øl, vand og pizza fra bålpladsen.

I.C. Møllerparken: Tværpolitisk fejring med grill og samtale

Dagen afsluttes med et tværpolitisk arrangement kl. 16.30 i I.C. Møllerparken. Radikale Venstre, Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne er gået sammen om at skabe en festlig fejring med deltagelse af både borgmester Jesper Frost Rasmussen og viceborgmester Nicolaj Aarøe – samt folketingsmedlemmer Carl Andersen og Frederik Bloch Münster.

Her er der lagt op til hyggeligt samvær, politiske samtaler i øjenhøjde og aktiviteter for både børn og voksne. De første 100 gæster får gratis grillpølser, øl og sodavand, og der serveres også popcorn til de yngste.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.