Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Grønne oaser i Esbjerg: Her finder du 9 skønne åndehuller

IMG_1034-1024x768
Dyrehaven i Nørreskoven, Esbjerg. Foto: Cecilie Winther

Esbjerg og omegn byder på en række naturskønne, grønne områder, hvor både lokale og besøgende kan nyde friluftslivet.

MigogEsbjerg har samlet en guide til nogle af de bedste grønne områder, du kan udforske i Esbjerg og de omkringliggende områder.

Foto: Esbjerg Kommune og MigogEsbjerg

Vognsbølparken

En af Esbjergs mest populære parker, Vognsbølparken, er ideel til gåture, picnic og sportsaktiviteter.

Parken har store græsarealer, en sø med ænder, og stier til jogging og cykling.

I Vognsbølparken ligger også en af Esbjergs største legepladser “Eventyrland” for børn, med flere rutsjebaner, forhindringsbane, klatrestativ, svævebane og meget mere.

Derudover er der også et område til boldspil.

Man finder parkeringspladser lige over for Blue Water Arena og Blue Water Dokken.

Hvor: Vognsbølparken Gl. Vardevej 89, 6700 Esbjerg
Faciliteter: Legeplads, blodbane, cykel- og gåstier og områder til picnic

Grønne oaser i Esbjerg: Her finder du 9 skønne åndehuller
Foto: Cecilie Winther

Marbæk Plantage

Marbæk Plantage ligger nord for Esbjerg og er et stort naturområde med godt 1.300 hektar med skov, hede, søer og strand.

Det er et perfekt sted for vandreture, cykling og ridning.

Området har også flere gode fiskemuligheder og et rigt dyreliv.

Det er muligt at parkere ved Myrthuegård, der er et naturformidlingscenter, hvor man også kan finde ud af meget mere om området og ikke mindst, Nationalpark Vadehavet.

Hvor: Marbæk Plantage, Myrthuevej 39, 6710 Esbjerg
Faciliteter: Vandrestier, cykel- og ridestier, picnicområder og fiskemuligheder

Grønne oaser i Esbjerg: Her finder du 9 skønne åndehuller
Foto: MigogEsbjerg

Gravlunden – Skandinaviens største krigskirkegård

Esbjerg Kirkegård, også kendt som Gravlunden, er mere end bare en kirkegård – det er et smukt og fredfyldt grønt område, hvor man kan nyde roen og naturen.

Gravlunden er kendt for sine velholdte haver, stier og grønne områder, som inviterer til afslappende gåture og refleksion.

Er du en lille smule historieinteresseret, så er et besøg i Gravlunden et must.

Området finder du tæt ved Fiskernes Mindelund i den tidligere Fovrfeld Plantage. 

Hvor: Gravlunden, Gravlundevej 1, 6710 Esbjerg V
Faciliteter: Smukke grønne velholdte haver, stier, grønne områder, historiske gravsteder og mindesmærker

Foto: Esbjerg Kommune og MigogEsbjerg

Esbjerg Bypark

Esbjerg Bypark ligger centralt i byen, lige ved siden af Musikhuset og Esbjerg Kunstmuseum og er et oplagt sted for en afslappende pause i grønne omgivelser, med deres majestætiske træer.

Parken er kendt for sine store og majestætiske træer, hvor man kan tage et hvil på en af de bænke eller stole der er opsat.

Det er parken der nærmest forbinder byen med havnen og det er derfor også muligt, at tage gangbroen fra Havnegade hvor Byparken er og over til havnen.

Byparken er også et populært sted for kulturelle arrangementer og koncerter om sommeren.

Derudover finder man også en legeplads, Lykkens Have, her er der masser af plads til bevægelse for små og store og er som et kunstværk i sig selv.

Hvor: Esbjerg Bypark, Havnegade 20, 6700 Esbjerg
Faciliteter: Skulpturer, kulturarrangementer og koncerter, vandrestier og smuk natur

Grønne oaser i Esbjerg: Her finder du 9 skønne åndehuller
Foto: MigogEsbjerg

Sædding Strand og Sædding Strandpark

Sædding Strand og den tilhørende strandpark tilbyder en fantastisk kombination af strand og grønne områder og ikke mindst muligheden for en lang gå- eller cykeltur langs havet.

Her kan du nyde strandaktiviteter, gåture langs vandet og bruge parkens faciliteter, som inkluderer legepladser og grillområder.

Det er også her man kan opleve nok Esbjerg helt store varetegn, “Mennesket ved havet” også kaldet de fire hvide mænd.

Her står de 9 meter høje og imponerende skulpturer af fire gudeligende skikkelser, der skuer ud over havet og de er helt sikkert et must-see når man er i Esbjerg.

Perfekt sted til picnic, afslapning eller en gå-, løbe- og cykeltur.

Hvor: Sædding Strand og Sædding Strandpark, Sædding Strandvej 1, 6710 Esbjerg
Faciliteter: Strand, badefaciliteter, legepladser, grill og picnicområder, smukke gåture og cykelture langs vandet

Grønne oaser i Esbjerg: Her finder du 9 skønne åndehuller

Dyrehaven i Esbjerg

Dyrehaven i Nørreskoven i Esbjerg er et naturskønt område med en stor bestand af dådyr og kronvildt.

Her kan du gå en tur rundt på de mange stier og opleve dyrene på tæt hold i deres naturlige habitat.

Dyrehaven er også et godt sted for familier at nyde en dag i det fri under de store bøgetræer.

Hvor: Dyrehaven i Nørreskoven, Gl. Vardevej 101, 6715 Esbjerg
Faciliteter: Dyreoplevelser, gåture, picnicområder og mulighed for naturformidling

Grønne oaser i Esbjerg: Her finder du 9 skønne åndehuller
Vandstenen i I. C. Møllerparken. Foto: Cecilie Winther

I. C. Møllerparken

Midt i Esbjerg finder du et skønt grønt område.

I. C. Møllerparken er åben døgnet rundt og for alle.

Her er der plads til fordybelse, ophold og bevægelse.

Gå gennem parken og nyd planter og buske, der blomstrer i de flotteste farver.

Tag plads i de flotte stole og nyd omgivelserne. Den flotte blå vandsten kan også nydes i parken, og kører vandet i fontænerne ikke, kan du selv starte springvandet.

Det kræver blot, at du sender en sms.

Hvor: I. C. Møllerparken, Jyllandsgade 57, 6700 Esbjerg
Faciliteter: Gåture, picnicområder, smuk natur og afslapning

Grønne oaser i Esbjerg: Her finder du 9 skønne åndehuller
Museumshaven i Ribe. Foto: Cecilie Winther

Museumshaven ved Ribe kunstmuseum

Museumshaven er et grønt åndehul i Ribe.

Haven er offentlig tilgængelig og kan besøges fra klokken 9 og til solnedgang alle dage.

Parken er offentlig og ligger i hjertet af Ribe, lige ned til andeøerne.

Her kan du nyde din medbragte mad, fodre ænder eller sidde på en bænk og nyde blomster og skulpturer.

Hvor: Museumshaven ved Ribe Kunstmuseum, Sct. Nikolajsgade 10, 6760 Ribe
Faciliteter: Fordre ænder, nyde blomster og picninc

Grønne oaser i Esbjerg: Her finder du 9 skønne åndehuller

Fanøs natur

En kort færgetur på 12 minutter fra Esbjerg ligger Fanø, som byder på enestående naturoplevelser.

Fanø er kendt for sine brede sandstrande, klitlandskaber og et rigt dyreliv, herunder sæler og fugle.

Øen er ideel til cykelture, vandreture og afslapning i naturen.

Hvor: Fanø
Faciliteter: Brede sandstrande med mulighed for aktiviteter, cykel- og vandrestier, naturoplevelser med dyreliv og formidling, kulturhistoriske landsbyer

Esbjerg og omegn byder på mange muligheder for at nyde naturen og grønne områder. Uanset om du er til afslappende gåture, aktiv cykling eller blot vil nyde en picnic i det fri, er der noget for enhver smag. Tag ud og oplev den smukke natur, som området har at byde på.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.