Guide til Suset: Alt du skal vide om Esbjergs nye festival
Ventetiden er endelig snart ovre og i dag klokken 12.30 åbner Esbjergs nye festival, Suset.
Heldigvis ligner det, at vejrguderne er med os, og når pladsen åbner, skulle det gerne holde tørt resten af festivalen, og solen vil endda få lov at skinne igennem i løbet af dagene og nærmest ingen vind.
Heldigvis er der ikke chance for at du møder op til en mudderpøl i dag, som der kan være ved andre festivaller, da festivalen netop er placeret på havnen.
Hvis du skal med på Suset, håber vi du får den bedste festival, og vi vil gerne prøve at skabe et overblik til dig her, som du kan bruge i løbet af Suset.
Påsætning af dit armbånd
Hvis du ikke fik dit armbånd på i går på Esbjerg Streetfood eller Esbjerg Bryghus, så frygt ej.
Du kan selvfølgelig også få dit armbånd sat på ved indgangen til Suset fra i dag klokken 12.30.
Hvor er Suset? Hvor må jeg parkere?
Suset er på Esbjerg Havn, ved NorSea. Du finder pladsen lige til venstre, hvis du går via gangbroen fra Havnegade (der hvor Musikhuset er) og går ned mod havnen, altså modsatte side af Huset Gammelhavn/Hav & Bøf.
Hvis du vil have din GPS til, så er det bare om at skrive “Kanalen 1, 6700 Esbjerg” ind og du bliver ført lige til Suset.
Der er cykelparkering lige ved indgangen, og er du i bil, vil der ikke være mulighed for at parkere lige ved festivalspladsen. Her henvises der til, at man bruger de offentlige parkeringspladser i byen.
Dog er det muligt at parkere ved Adgangsvejen 3 både fredag og lørdag, hvor der er et begrænset antal pladser, og hvor der også er pladser til handicapparkering. Lørdag er det også muligt at parkere ved Blue Water Shipping, Trafikhavnskaj 9.
Der er tre drop-off zoner, dog opfordres der til, at man ikke holder der i mere end fem minutter.
Drop-off zonerne findes på følgende adresser:
Parkeringsplads på Havnegade, ved hjørnet til Hulvejen
Parkeringsplads ved Rema1000, Exnersgade 16
Parkeringsplads på Adgangsvejen 3
I tidsrummet 23-01 fredag og lørdag nat, vil der være spærring for trafik på Østre Havnevej mellem Stormgade og Estrupvej.
Tager du bussen, så nup buslinjerne 1A, 2A, 10, 11 eller 12, så kan du hoppe af få hundrede meter fra pladsen.
Hvad skal du spise på Suset?
Det er ikke tilladt selv at medbringe mad eller drikke på festivalspladsen, men så er det da heldigt, at der er sørget for en masse lækre madboder. – Dog må du gerne tage en tom plastik vandflaske med, som du kan fylde op.
Når sulten melder sig, er det bare mod området “Promenaden” hvor 6 madboder står klar ved siden af “Stranden”. “Promenaden” finder du til højre for indgangen og ud mod havnen.
Gadens Gastronomer, som du måske kender fra Skolegade, og ikke mindst Ian og Sune der står bag, sørger altså for, at du kan få nogen af de bedste burgere der er smagt i Esbjerg på Suset.
Tacobørsen har heldigvis også fået en plads på Suset, så hvis du trænger til en omgang ægte mexicansk streetfood, som du måske kender fra Esbjerg Streetfood eller Fanø? Ja, så er de også på pladsen og så er de to madboder endda lige ved siden af hinaden.
Derudover kan du sætte tænderne i pizza fra Ma Teo Pizza, flæskestegssandwich fra Meyers, hotdog, Fried Chicken, Fish & Chips eller is fra Husted.
Hvis du craver smørrebrød, så må du lige hen i “Tutten” hvor de holder til.
Er du til en kold shake eller is, så kan NATURLI’ findes på “Stranden”.
Hvad skal du drikke på Suset?
Det er ikke tilladt selv at medbringe drikkevarer på festivalspladsen, men der er sørget for en masse lækre barer. – Dog må du gerne tage en tom plastik vandflaske med, som du kan fylde op.
Årets Suset-øl bliver leveret af Esbjerg Bryghus og dem finder du i “Tutten”, nede bagved til venstre for indgangen og lige ved siden af hovedscenen, “Horisonten”.
Spiritusklubben som også er kendt fra Esbjerg, får VIP-området fornøjelsen af. Her kan man smange helt nye cocktails, som er bestemt udvalgt til Suset, så de passer til stemningen og musikken. Du finder dem lige til højre for indgangen på “Dækket” og lige ved siden af “Stranden”. Dog er det et VIP-område, så det er ikke alle der har mulighed for at smage på sagerne.
Vestens mikrobryggeri kigger også forbi, så du har mulighed for at smage deres kombucha.
Derudover finder du selvfølgelig flere barer rundt omkring på pladsen med drikkevarer fra blandt andet Nohrlund, Royal og Bacardi.
Opbevaring af ting
Hvis du gerne vil have et sted til dine ting, så kan du få låst det inde i deres Volt Lockers, mod betaling. Skabene måler 30 cm x 30 cm x 50 cm., så der bude være nok plads til en lille taske og et par jakker. Du kan tilgå skabet i løbet af dagen, du skal blot bruge den kode du får ved booking.
Du kan booke et skab her.
Program for Suset
Fredag den 16. august 2024:
Pladsen har åbent fra klokken 12.30-01.00
11.30 Morgensang med Capstan, inden pladsen åbner
Horisonten:
13.45 TESSA
16.16 D-A-D
19.00 MEDINA
21.45 Nik & Jay
Lanternen:
15.05 Anne Linnet
17.45 Pil
20.30 Barselona
23.20 JJ Paulo
Recharge by Rockstar (Silent disco):
16.00 Janus Lauvring
19.00 Kristian Ladefoged
Lørdag den 17. august 2024
Pladsen har åbent fra 11.30-01.00
10.30 Morgensang med Nordsøpigerne
12.00 Knallertræs – Suset og Maxi Maniacars, knallertklub i Esbjerg, kårer årets hurtigste og langsomste knallert på havnen. Dette sker langs “Promenaden”.
Horisonten:
14.00 Malte Ebert
16.40 OH Land
19.10 Andreas Odbjerg
21.55 Teddy Swims
Lanternen:
13.10 Sebastian Wolff
15.25 Magtens Korridorer
17.10 GOBS
20.40 Noah Carter
23.20 ICEKIID
Recharge by Rockstar (Silent disco):
16.00 Janus Lauvring
19.00 Mathias Mendez
Nyttige praktiske ting
Suset er en kontantfri festival, derfor er det ikke muligt at bruge kontanter på festivalpladsen. Gængse danske og internationale betalingskort kan bruges, samt Apple Pay og Google Pay.
Ørepropper kan købes i barerne eller ved merchandise-boden.
Du kan booke et skab hvor du kan have dine ting under festivalen. Book den her.
Du gerne tage en tom plastik vandflaske med, som du kan fylde op med vand på pladsen.
Paraplyer er ikke tilladt på pladsen.
Festivalspladsen på Suset er åbent, fredag klokken 12.30-01.00 og lørdag 11.30-01.00.
Hvad: Suset – Esbjergs nye festival
Hvor: Esbjerg Havn, lige til venstre hvis du går over gangbroen fra Havnegade. Kanalen 1, 6700 Esbjerg.
Læs mere: Her