Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Guldægget forlader Torvet: Derfor bliver den nye café endnu vildere

Mark-Mikkelsen-Guldaegget
Mark Mikkelsen løfter sløret for Guldæggets vilde planer. FOTO: MigogEsbjerg

Esbjergs populære café Guldægget lukker på Torvet. meldingen kom som et chok for de fleste.

Nu løfter Mark Mikkelsen sløret for Guldæggets fremtid: Caféen genopstår i nye, eksklusive rammer i Kongensgade. 

Her får gæsterne ikke bare kaffe, men en komplet caféoplevelse, der rammer Esbjergs puls anno 2025.

“Det man kan forvente, det er faktisk det bedste fra de to verdener, som de to caféer har præsenteret,” fortæller Mark Mikkelsen. 

“Vi åbner i Esbjerg Banks tidligere lokaler ved siden af Kongehusets nye butik. Og det bliver indrettet fuldstændig efter de forventninger, som kunder måtte have til en café i 2025.”

Sol, gårdhave og grønne omgivelser

Den nye café bliver ikke bare flot – den bliver gennemført. Der kommer orangeri med plads til 25 personer, store træer og en gårdhave med sol hele dagen.

“Så vi er klar til late nights,” siger Mikkelsen med et smil. Oven i det hele er der gratis parkering lige bagved – uden app og stress.

Ny adresse, ny energi

Bag flytningen ligger en kombination af praktiske overvejelser og ønsket om fornyelse. Lejemålet på Torvet trængte til en større renovering, og samtidig var vejret og beliggenheden begyndt at skabe udfordringer.

“Der er for store udsving – og det gør det svært at personalebesætte,” forklarer Mikkelsen i et andet interview.

Den nye placering samler derfor det bedste fra begge de gamle: masser af sol, læ, gågadens liv og nem adgang.

Nye smage og sanser – og velkendt kvalitet

Men det handler ikke kun om mursten og solstråler. Det nye Guldægget bliver også et løft på tallerkenen.

“Vi bygger videre på den platform, vi kender, og så højner vi simpelthen niveauet for, hvad skal madoplevelsen bringe en cafégæst,” siger han.

Den populære salatbar får en opgradering, smørrebrødet når nye højder, og toast og sandwich bliver redefineret.

Alt sammen med respekt for det, Guldægget er kendt for: høj kvalitet, tilgængelighed og hygge.

Musik, foredrag og fællesskab

De nye lokaler åbner også op for en helt anden type cafékultur. Mikkelsen drømmer om eftermiddagsarrangementer, musik og fyraftenskaffe med liv og stemning.

“Vi vil godt tænke os at få en sammenhængskraft ud af det,” siger han. Hvor det gamle rum var langt og dybt, bliver det nye indrettet til at samle mennesker – og skabe oplevelser.

Esbjerg skal summe – og caféerne skal med

Guldægget har aldrig bare været en café. Det har været en del af byens liv – og det forpligter.

“Jeg ville være ked af, at der kom flere burgersteder eller flere pizzerier. Jeg synes jo, diversitet kan noget,” siger Mark Mikkelsen og slår fast, at Guldægget vil være med til at løfte byens udbud og udtryk.

Han afviser, at flytningen handler om konkurrence: “Det handler om at følge med tiden. Hvis vi ikke gør det, kan vi lige så godt afvikle.”

Det nye Guldægget åbner i efteråret

Den sidste kop kaffe serveres på Torvet den 30. september. Derefter går flytningen i gang, og Guldægget genopstår i Kongensgade i løbet af oktober – måske først i november. Men det er kun et kort farvel.

“Vi kommer ikke til at lukke vores café. Vi opstår som en fugl-fønix i en helt spritny udgave,” lover Mark Mikkelsen.

“Og det bliver ikke lang tid, man skal undvære Guldægget i Indre By.”

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.