Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Gyser i Dokken: Team Esbjerg skal til Budapest

Team-Esbjerg19-1024x768
Foto: Team Esbjerg

Søndag eftermiddag var det afgørelsens time for Team Esbjerg i Champions League.

Efter et knebent nederlag på 29-30 ude mod CSM Bucuresti skulle esbjergensernes europæiske skæbne afgøres hjemme i Blue Water Dokken.

Det blev et tæt opgør mellem de to hold. Men det var Team Esbjerg, der trak de længste strå og vandt kampen 26-22.

Team Esbjerg kom godt fra start og fik hurtigt en føring på 3-1.

Men rumænerne kæmpede sig tilbage i opgøret, og første halvleg blev en meget tæt affære, som bølgede frem og tilbage.

Undervejs var gæsterne foran 8-6, men ingen af holdene fik slået et hul på mere end to mål.

Mod slutningen af første halvleg var det Team Esbjerg, der havde overhånden. De blev også hjulpet på vej af Anna Kristensen i målet, der havde flere gode redninger – blandt andet en på straffe efter 20 minutter.

Nina Kopping gjorde det til 14-12 med et minut tilbage af første halvleg. CSM Bucuresti lavede efterfølgende en fejl i deres angreb, og dermed havde Team Esbjerg mulighed for at gå til pause med en tremålsføring, men forpassede muligheden.

Derfor gik de to hold til pause ved stillingen 14-12.

Neglebidende tæt

Efter pausen kom Team Esbjerg bedst ud, og de kom foran 15-12.

Team Esbjerg havde også mulighed for at bringe sig foran med fire, men brændte.

Herefter kæmpede gæsterne sig tilbage i kampen, og anden halvleg blev også en tæt affære, hvor begge mandskaber havde svært ved at score.

Undervejs diskede Anna Kristensen også op med flere gode redninger blandt andet cirka fem minutter af anden halvleg, hvor hun snuppede en 100 procents-chance fra gæsterne.

Det lykkedes også CSM Bucuresti at tage føringen 18-17, hvilket fik Team Esbjergs træner Tomas Axner til at reagere. Han tog en timeout, og det viste sig at være en god ide.

Kampen fortsatte med at være nervøs for begge hold, men en hårdt kæmpet indsats i forsvaret gjorde, at Team Esbjerg havde en føring på et mål i lang tid.

Med cirka fem minutter igen blev stemningen i hallen intens, og det gav Team Esbjerg et løft.

Sanna Solberg gjorde det til 24-22. Team Esbjerg stod efterfølgende imod i forsvaret, og med kort tid igen scorede Michala Møller til 25-22.

Det endte med en sejr på 26-22 til Team Esbjerg, som dermed er i Final 4 i Champions Leauge.

Udover Team Esbjerg er Odense Håndbold, Metz og Gyor også klar til Final 4. Semifinalerne spilles 31. maj i Budapest og finalen 1. juni.

Målscore for Team Esbjerg

Michala Møller (4), Live Rushfeldt (1), nina Koppang (1), Elin Hansson (1), Mette Tranborg (1), Line Haugsted (3), Sanna Solberg (3), Henny Reistad (6), Merel Freriks (1) og Mia Sofia Emmernegger (3)

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.