Hærværk i weekenden: Flere toiletter ødelagt i Esbjerg
Politiet har onsdag fået en anmeldelse om hærværk fra Esbjerg Kommune.
Det fortæller Morten Alslev, der er politikommissær ved Syd- og Sønderjyllands Politi.
Hærværket er begået på de offentlige toiletter i Englandsgade ved Byparken.
Politiet oplyser, at der er ødelagt inventar af ukendte gerningsmænd.

Det skulle være sket i tidsrummet mellem fredag klokken 18.00 og lørdag klokken 12.00.
Politiet har fået anmeldelsen skriftligt og har endnu ikke været forbi for at se omfanget af hærværket.
Hvis nogen har set eller hørt noget mistænkeligt, vil politiet gerne høre nærmere.
Læs også: Købte iPhone af mand på gaden: Politiet advarer mod svindel