Har aldrig mødt sin farfar: Snart udstiller Mathias i Esbjerg med inspiration fra farfars værker
På Esbjerg Kunstmuseum Alt det som ikke er en af de største samlinger af modernisten Richard Mortensens værker. Snart kan man opleve endnu mere kunst, der relaterer sig til kunstneren. Det skriver Esbjerg Kunstmuseum i en pressemeddelelse.
Richard Mortensens barnebarn Mathias Malling Mortensen udstiller udstillingen Alt Det Som Ikke Er. Fredag 27. september er der fernisering på udstillingen.
Mathias Malling Mortensen er inspireret af sin farfars værker, og han Alt det som ikke er han er vokset op, omgivet af hans kunst. Dog har han aldrig mødt farfar, og det er alene gennem billedsproget, han har lært sin farfar at kende.
Projektet er støttet af Statens Kunsfond, Ny Carlsbergfondet, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond samt File Under Pop.
Tydelige familiespor
Ifølge Esbjerg Kunstmuseum følger Mathias Malling Mortensens udstilling to spor.
“Et privat spor og et alment spor, hvor familiehistorien og kunsthistorien flettes sammen. Slægtskabet mellem de to kunstnere, mellem bedstefar og barnebarn, behandles på den måde ud fra en dobbelt genealogi, hvor den unge kunstners undersøgelser er drevet af såvel personlige som kunstneriske relationer og interesser”, skriver Esbjerg Kunst Museum.
Fælles for de to kunstnere er, at de arbejder i et konkret-abstrakt formsprog. De er begge optaget af relationen mellem flade, rum og betragter og udforsker samtidig surrelle og underbevidste forbindelser mellem mennesket og verden.
Mathias Malling Mortensen har blandt andet skabt store papirklip-installationer, der hænger frit fra loftet.
Under arbejdet med udstillingen har han fået kontakt med sin farfars steddatter og tidligere assistent. Hun har foræret ham restpariret af det papir, Richard Mortensen før sin død farvesatte og fremstillede.
“Nogle af de originale papirklip, han lavede, blev omsat til nye serigrafiske værker, der mimer papirklippets iboende kombination af lethed og dybde, mens andre fik lov at eksistere som egentlige collage-værker. Ved at benytte sin farfars farvesatte ark har Mathias ikke alene frembragt værker i egen ret – i en vis forstand har han også skabt de nye arbejder i en form for imaginært samarbejde med ham”, skriver Esbjerg Kunstmuseum.
Ligesom sin farfar finder Mathias Malling Mortensen også inspiration i musikken, og det kan ses i hans værker.
Udstillingen kan ses på Esbjerg Kunstmuseum frem til 23. februar næste år.