Har du glemt det?: Derfor flages der på halv i dag
Måske har du set et flag eller to på din vej til arbejde her til morgen, der kun er hejst på halv og undret dig over hvorfor?
Danmark har en lang række flagdage, som kan være svære at holde styr på – og i dag er en af dem.
I dag er det nemlig den 9. april. Og her er der helt særlige regler for, hvordan du bør håndtere din flagstang.
Den skal nemlig ikke kun være hejst på halv i dag.
For præcis 86 år siden blev Danmark besat af Tyskland, og derfor mindes vi besættelsesdagen ved at flage på halv fra morgenstunden.
Det skal dog kun officielt gøres indtil kl. 12. Herefter skal flaget igen hejses helt til tops.