Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Har du videoovervågning? Beder om hjælp til opklaring af indbrud og røveri

Af Niklas Grønborg
Foto: Rigspolitiet
Foto: Rigspolitiet

Hvis du bor i den østlige del af Bramming eller på Nørremarken i Ribe og har videoovervågning i hjemmet, vil politiet meget gerne tale med dig. Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet efterforsker to indbrud og et røveri, som formentlig er begået af samme gerningsmand. Det første indbrud skete i Bramming omkring klokken 23.30 søndag aften. Kort efter omkring klokken 02.00 skete et andet indbrud i Ribe.

Røveriet skete også i Ribe kort før klokken 03.00 natten til mandag. Her blev en indbrudstyv overrasket af en beboer på sin adresse i Ribe, og i forbindelse med det trak tyven en kniv og truede beboeren.

Politiet har efterforsket indbruddene og røveriet og mener, at der er tale om samme gerningsmand. Derfor beder de om hjælp til at finde gerningsmanden.

”Hvis borgerne har videoovervågning fra tidsrummet mellem søndag klokken 18 og mandag klokken 03.00, vil vi meget gerne, at de kigger det igennem og henvender sig, hvis de kan se en person på billederne, som eksempelvis tager i håndtaget på døren eller på anden vis opfører sig mistænkeligt”, siger politikommissær Morten Alslev, Syd- og Sønderjyllands Politi.

Har man et videoklip af interesse for politiet fra sin overvågning eller andre oplysninger til sagen, kan man kontakte politiets servicecenter på telefon 114.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.