Nyhedsbrev

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Esbjerg.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Esbjerg.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Sjov og ballade: Her kan du holde børnefødselsdag i Esbjerg

Af Cecilie Winther Christiansen

Man ved det er en tilbagevendende begivenhed hvert år – nemlig den helt store dag, hvor ens barn bliver et år ældre.

Nogle gange kan det være rart at rykke ud af huset eller lejligheden, når enten familien eller vennerne skal på besøg til fødselsdag.

I Esbjerg har vi heldigvis masser af muligheder for at rykke ud og få en anderledes og en ny mindeværdig fødselsdag.

MigogEsbjerg guider dig her til at finde nogle sjove steder, hvor I kan holde børnefødselsdag.

Alle steder er fundet af redaktionen.

Sjov og ballade: Her kan du holde børnefødselsdag i Esbjerg
Foto: Esbjerg Konference & Event

Esbjerg Konference & Event, EfB

Er dit barn EfB-fan eller bare tosset med fodbold, så kan man holde sin fødselsdag på Blue Water Arena og få en rigtig VIP-oplevelse.

Det samme er gældende med Esbjerg Energy og ishockey, da de både har lounger mod Blue Water Arena og Granly Hockey Arena.

En dag der kan byde på boller, balloner, Playstation, skattejagt, bordfodbold og meget mere.

Hvis du ønsker en temafest med f.eks. EfB eller Esbjerg Energy vibes, så kan det også lade sig gøre.

Hvad: Blue Water Arena ved Esbjerg Konference & Event

Hvor: Gl. Vardevej 82, 6700 Esbjerg

Pris: Fra 339 kroner per person*

Læs mere her

Sjov og ballade: Her kan du holde børnefødselsdag i Esbjerg

Nordisk Film Biografer

I Nordisk Film Biografer Esbjerg i Broen Shopping kan du holde børnefødselsdag, og du kan selv vælge, om et biografbesøg også skal krydres med kagemand, saft og en rundvisning.

Hvem elsker ikke at komme i biografen, læne sig tilbage og se en af de aktuelle film? Eller hvad med at man også lige kan få en eksklusiv rundvisning i biografen inden man skal ind og se en film?

De tilbyder to forskellige pakker, hvor du kan vælge mellem blot at se film med popcorn og sodavand eller også nyde kagemand og hygge inden filmen.

Hvad: Nordisk Film Biografer Esbjerg

Hvor: Exnersgade 20, 6700 Esbjerg

Pris: Fra 139 kroner per barn (man skal minimun være 10 personer og gælder for børn i alderen 4-11 år)*

Læs mere her.

Sjov og ballade: Her kan du holde børnefødselsdag i Esbjerg
Foto: Bown’n’fun

Bowl’n’Fun

Ved Bowl’n’Fun i Esbjerg er der samlet flere aktiviteter, der sikrer, at børnene får brugt en masse energi til fødselsdagen.

Uanset om det er bowling, minigolf eller gokart, kan de sørge for underholdningen.

De tilbyder tre forskellige pakker, så du kan vælge, hvordan dagen skal sammensættes, og hvad der skal være på menuen.

Hvis små søskende skal med, er der også et legeland for de mindste, Happie’s Mini, som er gratis at benytte.

Hvad: Bowl’n’Fun Esbjerg

Hvor: Glarmestervej 6, 12, 6710 Esbjerg

Pris: Fra 109 kroner per person*

Læs mere her

Sjov og ballade: Her kan du holde børnefødselsdag i Esbjerg
Foto: Escape Zone

Escape Zone – Lasergame

Escape Zone i Esbjerg har indendørs lasergame, hvor der er masser af lyseffekter, røg og højt musik. Så hvis den står på en børnefødselsdag, hvor adrenalinen skal lidt op og der skal dystes, så er et besøg med lasergame værd at overveje.

En sjov og anderledes måde at holde fødselsdag på, hvor arrangementet varer i 90 minutter, fra man ankommer til man er færdige. Dermed kan det også gøres på en hverdag.

Man må gerne selv medbringe mad, kage, snacks og så videre, hvor man kan spise det i deres Lounge.

Hvad: Escape Zone – Lasergame

Hvor: Darumvej 41, 6700 Esbjerg

Pris: Fra 99 kroner (intro tilbud til d. 31. december 2024)*

Læs mere her

Sjov og ballade: Her kan du holde børnefødselsdag i Esbjerg
Foto: Vadehavskysten

Fiskeri- og Søfartsmuseet

Hvis du ønsker en fødselsdag blandt sæler, fisk og andre havdyr, er Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg stedet.

Her må du selv pakke en picnic-kurv og tage mad med hjemmefra, hvis det ønskes, eller bestille mad fra deres café.

På dagen kan man komme tæt på sælerne, når de fodres, opleve fiskefodring og vælge imellem aktiviteter som “Jag som en sæl” eller “Kæmpe vendespil”. Derudover kan man gå på opdagelse på museet og bruge legepladsen.

Hvad: Fiskeri- og Søfartsmuseet

Hvor: Tarphagevej 2, 6710 Esbjerg V

Pris: Fra 1.500 kroner + entré til museet (børn under 18 år er gratis)*

Læs mere her

Sjov og ballade: Her kan du holde børnefødselsdag i Esbjerg
Foto: Svømmestadion Danmark

Svømmestadion Danmark

Hvis dit barn elsker svømmehallen, kan Svømmestadion Danmark stå for fødselsdagen.

Med 10.000 kvm badesjov, flere vandrutsjebaner og eget fødselsdagsbord er Svømmestadion Danmark klar til en våd fødselsdag.

De tilbyder et tre timers arrangement, men man kan blive i Svømmestadion, så længe man vil.

De har tre forskellige fødselsdagspakker, så du kan vælge, hvad der skal spises på dagen.

Hvad: Svømmestadion Danmark

Hvor: Gl. Vardevej 60, 6700 Esbjerg

Pris: Fra 80 kroner per person*

Læs mere her

Sjov og ballade: Her kan du holde børnefødselsdag i Esbjerg
Foto: Hermans Hule Esbjerg

Hermans Hule

Hvis du skal holde en fødselsdag for de små (0-8 år), er Hermans Hule stedet.

Her er der masser af aktiviteter til de små, så de kan løbe rundt og lege alt, hvad de vil.

Der er to fødselsdagslokaler, et med plads til 30 personer og et mindre med plads til 15 personer.

Man må selv medbringe drikkevarer og mad, og man kan holde fødselsdagen om formiddagen fra kl. 10-14 eller om eftermiddagen fra kl. 14-18 på både hverdage og i weekenden.

Hvad: Hermans Hule Esbjerg

Hvor: Rigen 1, 6700 Esbjerg

Pris: Fra 700 kroner (med max 24 personer, man kan godt tilkøbe ekstra personer)*

Læs mere her

Sjov og ballade: Her kan du holde børnefødselsdag i Esbjerg

City jump

Så skal der hoppes!

Ved trampolinen hjemme i haven, kan det godt blive trængt til en børnefødselsdag. Så hvis dit barn er tosset med at hoppe rundt og lave alle mulige tricks, så har Cityjump en masse trampoliner og andre aktiviteter, så både store og små kan slippe deres indre legebørn løs og hoppe helt amok.

Udover en masse trampoliner på gulv og væg, kan man også spille dunking basket, dodge ball, prøve ninja warrior forhindringer og deres klatrevæg.

Cityjump har seks forskellige fødselsdagspakker som man kan vælge imellem og det er muligt selv at medbringe mad, kage og drikkevarer.

Hvad: City jump

Hvor: Tømrevej 9, 6700 Esbjerg

Pris: Fra 129 kroner per person (minimum 10 personer)*

Læs mere her


Priserne er taget fra det tidspunkt artiklen er lavet. Derfor kan det godt være, at de er ændret.*

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien