Her knækker kurven: Ét erhverv truer Esbjergs klimamål
Mens Esbjerg Kommune har opnået store reduktioner i CO₂-udledningen fra energi og transport, er udviklingen på landbrugsområdet markant langsommere. Det kan blive et afgørende benspænd for ambitionen om CO₂-neutralitet i 2030.
Landbruget står for næsten halvdelen
Ifølge den nyeste status udleder landbruget i dag 360.103 ton CO₂e, svarende til hele 43 procent af den samlede udledning i kommunen.
Udledningen er kun faldet med 8 procent siden 2019, hvilket er langt mindre end energiområdets 29 procent og transportsektorens 16 procent.
Især husdyrproduktionen vejer tungt. Næsten halvdelen af landbrugets udledning stammer fra kvæg og svin, både via fordøjelsesprocesser og gyllehåndtering.
Gylle til biogas hjælper – men ikke nok
Der er gjort fremskridt, særligt med øget bioforgasning af gylle. Mængden af husdyrgødning sendt til biogasanlæg er mere end fordoblet fra 2019 til 2023, hvilket alene har givet en reduktion på næsten 17.000 ton CO₂e.
Læs også: Borgere køber elbiler: Kommunen holder fast i benzin og diesel Men det er langt fra nok til at indfri målene. Hvis kommunen skal kunne kalde sig CO₂-neutral i 2030, kræver det enten langt større reduktioner – eller at landbrugets udledninger kompenseres via skovrejsning eller teknologier som CO₂-fangst.
Skovrejsning går trægt
Kommunen har et mål om at rejse 1.000 hektar skov inden 2030. Indtil videre er blot 84 hektar realiseret. Udfordringen er manglen på egnede arealer og midler til opkøb. Samtidig er der ikke en systematisk indsats for at hjælpe lodsejere i gang med omlægning af jord til skov.
Sideløbende arbejdes der med udtagning af lavbundsjorde. 3.730 hektar er i proces, men arbejdet tager tid, og meget lidt er endnu realiseret.
Kommune uden muskler
Et af de største problemer er, at Esbjerg Kommune som myndighed kun har begrænset indflydelse på landbrugets klimabelastning. Klimaplanen peger selv på, at det kræver statslige initiativer og teknologiske løsninger for alvor at rykke ved landbrugets udledninger.
Indsatsen er dog i gang. Kommunen samarbejder med Jysk Landboforening og SAGRO i et pilotprojekt med fem bedrifter. Men effekten er stadig begrænset. Kun 2,2 procent af det samlede reduktionspotentiale i projektet er realiseret det første år.
Lang vej til neutralitet
Hvis CO₂-neutralitet i 2030 skal være realistisk, må der ske enten et markant skifte i landbrugets praksis – eller en langt stærkere kompensationsindsats. Som det ser ud nu, er det landbruget, der trækker klimaambitionerne i den forkerte retning.