Nyhedsbrev

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Esbjerg.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Esbjerg.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Historisk milepæl for byen og brygkunsten: Lokal øl relanceres efter 107 år

Af Camilla Thorenfeldt
Foto: Philip Skovgaard / 10 Fingers
Foto: Philip Skovgaard / 10 Fingers

Med præcis tre måneder til jul, er der landet en kæmpe nyhed i dag.

Det er ikke en juleøl, men noget der er lige så godt, vil vi mene.

Efter mere end et århundredes ventetid, er Esbjerg Pilsner nu tilbage i en moderne flaskeversion.

Det er Esbjerg Bryghus, der står bag relanceringen.

“Det oprindelige Esbjerg Bryghus lukkede i 1917. Og siden vi i 2021 fik foræret en tom flaske af den oprindelige, over 100 år gamle, Esbjerg Pilsner, så har det været vores mission at kunne relancere den i en ny og moderne udgave.

Vi har nu i over to år haft Esbjerg Pilsner på fad, og nu har vi endelig været i stand til at få lavet den på flaske. Og vi er så glade for resultatet,” fortæller barchef på Esbjerg Bryghus – Mathias Lund.

Foto: Philip Skovgaard / 10 Fingers

I marts 2022 blev Esbjerg Pilsner først præsenteret på fad, efterfulgt af Esbjerg Klassiker i januar 2024, og nu er det næste store skridt taget.

Begge øl kan nu endelig købes på flaske.

I samarbejde med Fanø Bryghus blev drømmen til virkelighed, og nu er de første flasker produceret.

Dette markerer en monumental milepæl i byens bryghistorie og en opfyldelse af en mangeårig ambition.

Begge øl vil være tilgængelige fra klokken 12.00 onsdag 25. september.

En æra genopstår – denne gang til glæde for både nye og loyale ølentusiaster.

Og så i forhold til en juleøl, så kommer vi måske tættere på noget der også.

Eller der er i hvert fald et lille håb.

“I forhold til juleøl, så arbejder vi på at komme med 2-3 forskellige slags. Dem kan jeg dog ikke lige sige så meget om endnu,” afslutter Mathias Lund.

Foto: Philip Skovgaard / 10 Fingers

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien